Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

mandag, september 17, 2007

TAK !
Vi ønsker endnu en gang at takke for de mange blomster, hilsner m.m.
Tak til:

Jørgen og Jytte
Kurt og Gledis m. familie
Aase og Finn
Lisbeth og Vagn
Stine, Thomas og børn
Michael, André og Anne
Kjellaug, Mona m. familie, Lars m. familie, John m. familie
Else og Tom
Vagn, Anne, Katrine og Martin
Annette og Peter
Hanne, Jan, Hanna, Britt og Kenneth
Rita, Laurits, Metha, Søren, Lisbeth, Klaus, Anna og Michael
Ole, Nina, Toril, John, Annette, Karen, Gerda
Martin, Alette, Poul, Tove og Jørgen
Conny, Julius, Birgitte og Tenna
Kaj Sprogøe
Henrik, Stine og Cecilie
Inger og Claus
Lisbeth og Hans Hoffmann
Susanne og Ove
Lissi og Kaj
Jan Jørgensen
May og Åge
Hildur, Henrik og Liv
Lars, Agnar og Annemor
Elverhøj (børnehaven)
Syrenerne, Valmuerne/Blomsterhuset (dagplejen)
Børnehjørnet
Kates kollegaer i Distrikt Nord
2 x Palle
Carl og Hanne
Erhvervsakademiet, Selandia CEU
Tidligere datamatikerlærer-kollegaer
Kollegaerne på Syddansk Universitet
Gerda Ledegaard
Birgith Mathiesen
Dreyer
Videkrantz
Grethe og Per Mejlstrup
AB Sanders Arkade
Administratorgruppen
Lægeklinikken Axeltorv 8
Jonas Pedersen, Jonas List

Hilsen Kate, Sara, Naja & Tor


Vi har nu fået datoen for urnenedsættelse: Vagns urne vil blive sat i jorden lørdag d. 6. oktober kl. 11. 30.

De, der ønsker at være med, er velkomne til at møde op.

Kærlig hilsen
Kate, Naja, Tor & Sara

lørdag, september 01, 2007


Et smukt farvel

Vagns mindehøjtidlighed blev for os en meget smuk afslutning & et sidste farvel.

Vi vil gerne takke for den store deltagelse, de smukke blomster & de mange varme knus.

Vagns urne vil på en endnu ikke fastsat dato blive nedsat i urnegård nr. 12, plads nr. 222 på Østre Kirkegård, Næstved. Datoen vil blive oplyst her på bloggen.

Vi har i dag været forbi "blomsterpladsen", hvor alle blomsterne fra bisættelsen er blevet lagt. Det så meget smukt ud, og vi tog lidt billeder, som vi gerne vil dele med jer, der følger med her. Klik på billederne for at se dem i stort format.






Kate læste et digt, da vi fik bagefter fik kaffe, kage m.m. på Hotel Kirstine. Dette digt, hentet fra www.ungeogsorg.dk vil vi gengive her:

Han er ikke mere

Du kan lade tårerne flyde,
at han ikke er mere.
Eller du kan smile,
fordi han har levet.

Du kan lukke dine øjne
og bede til, at han må
komme tilbage.
Eller du kan åbne dine
øjne og se alt det, han efterlod.

Dit hjerte kan føles tomt,
fordi du ikke kan se ham.
Eller du kan være fyldt
med den kærlighed,
I delte.

Du kan vende ryggen til i
morgen og leve af i går.
Eller du kan glæde dig til
i morgen, takket være i går.

Du kan mindes ham og
kun det, at han er væk.
Eller du kan hædre hans minde
og lade det leve videre.

Du kan græde og lukke
din sjæl, være tom og
vende ryggen til.
Eller du kan gøre,
hvad han ville ønske:
Smile, åbne dine øjne,
elske og fortsætte rejsen.


Endnu en gang mange tak til alle for deltagelse, blomster, varme tanker, ord og knus

Kate, Sara, Naja & Tor

mandag, august 27, 2007

Mindehøjtidlighed for Vagn

Fredag d. 31. august kl. 14 afholdes mindehøjtidlighed i
Østre Kapel, Kapelvej 10 i Næstved.

Efter højtidligheden vil der være et lille traktement.
Stedet vil blive oplyst på dagen.

Blomster kan evt. bestilles hos Byens Blomster ( tlf. 55 77 00 56), der samler
alle blomsterne til mindehøjtidligheden & sørger for, at de leveres til rette sted.

Kærlig hilsen Kate, Sara, Naja & Tor

lørdag, august 25, 2007




Håbet har hele tiden været stærkt både hos Vagn og hos os, og vi håbede inderligt på, at Vagn selv kunne komme til at skrive her igen. Men de seneste 2 uger er det gået stærkt ned ad bakke.

Derfor er det svært for os at måtte meddele, at vores elskede far og mand sov stille ind i går, fredag d. 24. august kl 14.50. Det var et meget smukt øjeblik, hvor han omgivet af den nærmeste familie endelig slap for sine smerter og fik fred.

Vi er nu i gang med at forberede en mindehøjtidelighed, der vil finde sted engang i den kommende uge. Lige så snart alt er på plads, vil vi oplyse om tid & sted her på bloggen.

Kærlig hilsen

Kate
Sara, Naja & Tor

tirsdag, august 14, 2007

Der er gået stykke tid, siden min far sidst har skrevet. I dag skriver jeg, Sara, for ham, så bloggen kan blive opdateret.

For 2 uger siden blev far indlagt på Næstved, hvor han blev brændt i spiserøret og derefter gik turen til Rigshospitalet, hvor han har fået 7 strålebehandlinger i ryggen.
Han er nu hjemme, men han har ikke været frisk nok til at skrive selv.

Han er ved at komme sig oven på behandlingerne og skriver selv, så snart han kan.

Mange hilsner Sara

tirsdag, juli 24, 2007

Det er efterhånden svært at følge med i skrivningen af min internetdagbog. Næsten hver dag sker der noget – noget godt men også skidt.

Jeg har en periode, hvor jeg stort set ikke kan komme ud sengen pga. ondt i ryggen. Som et hekseskud. Det er onsdag, og vi har en aftale om brunch med Jytte og Jørgen, som vi aflyser. Kate kontakter Rigshopitalet, der foreslår en regulering af min smertestillende medicin. Hidtil har jeg ikke selv helt forstået forskellen på de 2 morfinpræparater, som jeg tager på forskellige tidspunkter. På Kates og mit forslag om at søge vejledning hos eksperterne i smertelindring på Næstved Sygehus, bakker lægen fra Rigshospitalet op og sender en henvisning. Kate ringer til Næstved Sygehus og får kontakt med sekretariatet for disse eksperter, der stiller i udsigt, at vi bliver kontaktet den efterfølgende dag. I mellemtiden prøver jeg med at regulere min smertestillende medicin, og det lykkes at komme ud af sengen til aftensmaden.

Den næste dag bliver vi desværre kun kontaktet telefonisk. På Næstved Sygehus er en akut situation opstået, og vi vil i stedet blivet kontaktet fredag morgen. Jeg tror den akutte situation handler om fyraften. Det er selvfølgelig stærkt utilfredsstillende, men jeg får igen kæmpet mig ud af sengen til aftensmaden.

I mellemtiden har Kate, som har hjulpet mig vask og personlig hygiejne, blidt ”prikket” mig på ryggen for at finde det sted, hvor det gør ondt, og det er ikke i selve rygsøjlen, men i en af de store muskler, i ryggen, som belastes ekstra ved forkerte bevægelser. Og dem har jeg foretaget flere af på grund smerter i låret efter den sidste strålebehandling. Det forklarer måske også, hvorfor ganske almindelige Panodiler virker så godt.

Fredag morgen kommer jeg ud af sengen til morgenmaden, og mens jeg tørrer mig efter badet, får vi besøg fra Næstved Sygehus – af en læge og en sygeplejerske. Her får jeg en konkret forklaring på min smertestillende medicin, og vi får nedfældet en plan for medicineringen. – Og ret hurtigt herefter begynder smerterne at blive mindre.

På grund af min angst for forstoppelse tager jeg nu alle de midler i brug, som vi har – og det er åbenhart for meget. Lørdag eftermiddag kaster jeg op lige efter en omgang afføringsmidler – og Kate mener, at der også er frisk blod i opkastet. Vi enes om at kontakte Rigshospitalet, hvor en læge melder tilbage, at vi skal ringe til 112 og kontakte Næstved Sygehus, hvor jeg har en åben indlæggelse. – Efter ambulanceturen på mindre 5 minutter får jeg straks et drop med saltvand. Herefter bliver jeg undersøgt af en læge – af "fremmed herkomst". Jeg har absolut ikke noget imod "fremmede", og ved vedkommende gjorde sig stor umage, for at vi forstår hinanden, men hospitalet bør stille ressourcer til rådighed, f.eks. en sygeplejerske, så vi ikke misforstår hinanden. Det er en lidt underlig situation. Ved siden af mig ligger en anden patient, der åbenlyst selv er læge. Han bliver er umiddelbart forinden undersøgt af en dansk overlæge, og de passerer hinanden i døren. Det kan der selvfølgelig være flere årsager til, men der plejer ikke at være så mange læger til rådighed en lørdag aften, at de mødes i døren. Jeg kan ikke klage over undersøgelsen af mig, men der problemer med kommunikationen. (Heldigvis er hans lillefinger, som bruges til undersøgelsen ikke så stor, som hans krop umiddelbart umiddelbart antyder.)

Da blodprocenten er lav får jeg lidt blod. Om det bliver en eller to portioner ved jeg ikke for dels foregår donationen gennem hele natten, og dels har Jeg fået en ”indslumringspille” og sover glimrende, og dels bliver jeg vækket utallige gange for at få skiftet drop med saltvand og/eller blod, og samtidig skal medpatienterne også plejes. Der er godt nok forskel på om vi er en, to eller tre patienter på en stue.

søndag, juli 15, 2007

Tiden i sommerhuset med ungerne er både hyggelig og forjaget, for vi skal som tidligere skrevet frem og tilbage til Strålehallen på Rigshospitalet. Mandag kører jeg sammen med Sara og Michael, mens Kate og Naja holder skansen i sommerhuset. Tirsdag er det Kate og Naja, der kører, så Sara og Michael kan prøve solarium og boblebad. I Strålehallen tager pigerne med helt ind til apparatet, og Naja optager en video med sit nye kamera.

Onsdag aftaler vi, at mødes hos Hanne og Carl i Onsevig, når behandlingen er overstået, dvs. til aftensmaden. Kate kører mig til Riget, da vi også skal til afsluttende samtale med en læge fra Onkologisk Ambulatorium. Ungerne tager på indkøb i Nykøbing F, og kører direkte til Onsevig.

Vi ankommer til Onsevig lige til middagsmaden – kort tid efter ungerne, og vi bliver modtaget hjerteligt, som vi plejer. Det er en hyggelig aften og lækker mad, som vi aldrig har smagt før: Laksetatar med wasabi, lammegryde og stikkelsbærtærte. Alt sammen med smagfuld hvid- og rødvid. Sara og Michael tager hjem med færgen fra Tårs til Spodsbjerg over Fyn, når vi alligevel er havnet i den vestlige ende af Lolland. Naja tager med os tilbage til sommerhuset.

Torsdag har vi på afbud fået en aftale med lægen på eksperimentelt afsnit. Desværre er der lang venteliste både i Odense og på Rigshospitalet, så jeg kan først fortsætte behandlingen i slutningen af august på Riget. Vi får en lang forklaring om mulige bivirkninger, ligesom ved den første omgang kemoterapi, men som sidst er det sjældent, at alle bivirkningerne optræder. Samtidig synes lægen, at jeg ser noget bleg ud og sender mig til blodprøve inden vi kører hjem. På vej hjem ringer lægen og sender mig til Næstved sygehus, så jeg kan få lidt blod for min blodprocent er lidt lav.

Kort efter ringer en konsulent fra MP Pension, Magistrenes Pensionskasse, hvor jeg har en invalidepension fra min ansættelse i Statens Filmcentral. De har et godt tilbud til mig med invalidepension på 555 kr. i perioden 1/7 2007 - 31/7 2007, der indkomstbeskattes, og herefter en kapitalisering, der minus 40% afgift giver en betragtelig kontant udbetaling, der er langt mere end de månedlige rater selv, hvis jeg bliver mere end 85 år.

Heldigvis venter jeg til fredag med at tage til sygehuset. Blod er åbenbart ikke lagervarer. De blodposer, der har den rigtige type, skal blandes med bestemte antistoffer, og det tager det meste af fredagen. Der skal 2 portioner blod til at rette op på mit underskud, hvilket måles ved en blodprøve om lørdagen.

Tirsdag får vi besøg af en visitator fra kommunen, der ønsker at få et overblik over vores situation og hvilken hjælp vi kan have behov for.

Torsdag har vi aftalt at mødes med Kaj på Munkebjerg Kro ved Vejle. Vi har købt deres crazy tilbud incl. middag, overnatning og morgenmad, og mødes til eftermiddagskaffe. Kate og Kaj tager de 240 trin ned i dalen og op igen. Jeg bliver siddende og hviler mig. Middagen består af buffet. Kaj og jeg havde håbet på den 3-retters menu, der er det andet alternativ, men det er desværre køkkenchefen, der bestemmer. Kate synes at desserterne – kager og is – er lækre. Til maden forsøger, specielt Kate, at gøre kål på en flaske hvidvin og en flaske rødvin, der ikke er de bedste, jeg har smagt. Hvis vinkortet ikke havde været været så dyrt, ville jeg nok havde foretrukket vine, der ikke var fra Australien - men nu var det jo også et møde mellem Kaj og Kate efter Kates aflysning af Australiensturen i efteråret 2006.

Fredag morgen spiser vi morgenmad sammen. En lækker morgenbuffet står parat med alt, hvad maven kan begære, inden vi vinker farvel. Kaj tager hjem til Århus, og vi forsætter til Silkeborg, hvor vi besøger Sara og Michael. Jeg hviler mig lidt på deres sofa inden vi tager en seljtur på Silkeborgsøerne med Ternen. Det er nu fint vejr, og det bliver en dejlig tur. Desværre er jeg ikke i stand til at gå tilbage fra Slusen til Saras og Michaels lejlighed, så vi sender Michael hjem efter deres bil. Med bilen får vi også mulighed for at se lidt mere af byen.

Lørdag er jeg bange for igen, at være ramt af forstoppelse. Den megen aktivitetet torsdag og fredag i uvante omgivelser har ikke givet tilstrækkelig ro. Men det lykkedes, at få gang i maven igen med noget pulver, som jeg ikke har prøvet før. Samtidig får jeg breve fra kommunen med dokumentation på min førtidspension og fra MP Pension på kapitaliseringen af min invalidepension, så nu kan jeg også ændre forskudsopgørelse og skattekort og få et bedre overblik over vores fremtidige økonomi - alt i alt i en god dag - og et meget langt indlæg for 14 dage i min internetdagbog - pyha.