Jeg skriver lidt rigeligt i dagbogen for tiden, og jeg tror det skyldes frustration over alle de ting, der hænger. I fredags har jeg udgivet to indlæg om den uge, der netop er gået, med frustrationer over ventiden til den videre behandling og nødvendigheden af alle de telefoniske og skriftlige henvendelder for at komme videre.

Samme dag får vi dog lidt succes. Der kommer penge fra kørselskontoret, og jeg kan ærligt talt ikke se forskel på beløbet, som nu er fastsat med udgangspunkt i billigste offentlige transport og beløbet, som før var på baggrund af kørsel i egen bil. Så det gider vi ikke gøre mere ved.

Lørdag får jeg en indkaldelse fra Strålehallen til tirsdag til planlægning af den kommende strålebehanling, og det er jo fint nok, men af brevet kan vi se, at strålebehandlingen planlægges at starte mandag den 2. juli, og det er nærmest ikke til at bære. På den ene side vil jeg ikke lade noget gå i vejen for strålebehandlingen, og på den anden side har vi allerede fra lørdag den 30. juni lejet sommerhus, hvor vi får besøg af ungerne. Det bedste er, hvis vi kan fremskynde strålebehandlingen til at starte allerede onsdag, så det ikke er hele ugen i sommerhuset, der skal beslaglægges med kørsel til Rigshospitalet.

Nu er det tirsdag, og vi klager vores nød til personalet i Strålehallen, men om vi kan ændre tiderne i næste uge er endnu uvist. Sygeplejersken forelægger sagen for sin chef, så må vi se om det lykkes, for vi ønsker ikke at udskyde behandlingen. Mens vi venter i Strålehallen genkender jeg en tidligere studerende fra datamatikeruddannelsen på Ellebjergvej, så han må være blandt mine første studerende. Han er sammen med sin hustru, der desværre også er ramt af kræft, og vi har ingen vanskeligheder med at samtale om vores situation.

I dag har jeg også sendt et forslag til DRI til et TV-program om indretning af vores tagterrasse. En automatisk e-mail er kommet retur med besked om, at DR har modtaget mange projektforslag og der skal kun laves få TV-programmer, så vi skal ikke regne med noget ...!

Onsdag afgør kommunen om jeg kan få førtidspension. Sagsbehandleren, der ringer os op, mener der er 99% chance for at min ansøgning går igennem.

Endelig ringer Køge Boat Center, der har kontaktet den potentielle køber. Han har meget travlt på arbejdet, men vil besøge Køge Boat Center i morgen og ordne papirarbejdet, så salget er formodentlig stadig undervejs. Det er en rar melding at få, men det skal ikke undre, at overdragelsen også falder sammen med vores ferie i sommerhuset.