Hvis ingen af os fortryder, er vores båd solgt. Ganske vist ikke til den pris vi har ønsket, men begge parter giver og tager, og det er vigtigt for os, at vi ikke behøver at forårsklargøre med bundmaling, polering osv. Køber henter selv båden og bringer den hjem, bare motoren kan starte og skifte gear. Da vi aldrig har startet motoren på land, overvejer vi at få betale Arild for assistance i den forbindelse, så intet går galt.

Det er den gode nyhed. Mandag bliver Kate ringet op fra Rigshospitalet, og en læge spørger om, vi er kontaktet af Odense Sygehus. Rigshospitalets eksperimentelle afsnit er overbelastet og har ikke tid tid til at behandle mig foreløbig. Overlægen fra Riget har derfor kontaktet Odense for hjælp til min behandling, og der er ikke yderligere metastaser i hjernen. På CT-scanningen kan man stadig se operationsarret, men svulsten er væk. Samtidig oplyser lægen, at røntgenfotograferingen af mit højre ben desværre viser, at jeg har en metastase i lårknoglen, som skal behandles med stråler. Lægen i telefonen opfordrer os til selv at være udfarende, og kontakte både Odense Universitetssygehus og Strålehallen på Rigshospitalet i løbet af et par dage. Måske kommer telefonopringningen som konsekvens af min e-mail torsdag i sidste uge.

Efter mine rykkere til Kørselskontoret og sygehusledelsen får jeg et brev fra regnskabschefen, der meddeler, at jeg mangler dokumentation fra Rigshospitalet, som Kørselskontoret nu vil indhente. Samtidig meddeler vedkommende, at jeg ikke er berettiget til at køre i egen bil, og derfor kan jeg kun få godtgørelse svarende til billigste offentlige transport. Nu vil vi overveje, at anvende de kørselsordninger sygehusene stiller til rådighed for det er bare så småligt. Og tænk, at det igen er bureaukratiet, der skal være årsag til vores sure miner, for selve behandlingsforløbet klager vi ikke over.

Jeg er gået i gang med at skrive til et nyt TV-program, kaldet Ønskehaven, på DRI, hvor Andelsboligforeningen måske kan få hjælp til at indrette tagterrassen på en hyggelig måde.

Og så har Kate og jeg været til et positivt møde på Jobcentret og søge om førtidspension. Det bliver spændende, hvad der kommer ud af den ansøgning, men så vidt jeg kan regne ud kan det blive til et mindre supplement til den kvalificerede svagelighedspension. Og som jeg plejer at sige, så har lidt også ret.