Onsdag i sidste uge får jeg en mail fra Birthe, en tidligere kollega fra Niels Brock gennem mange år, der nu også læser med i min dagbog. Det glæder mig virkelig, at kolleger tidligere sender mig hilsner og fortæller, hvordan det går. Birthe og jeg har i sin tid udarbejdet mange gode skriftlige eksamensopgaver i programmering – og sikkert også nogen, der ikke er så gode. Jeg sender straks en e-mail retur med en hilsen – en hilsen, der også er til de tidligere kolleger, som Birthe stadig mødes med.

Og gang imellem kan det godt betale sig at tage telefonen, selv om jeg stadig ikke er vild med at udstille mit talebesvær. Mandag bliver jeg ringet op fra et for mig ukendt nummer, og min nysgerrighed får mig til løfte røret. Det er min tidligere kollega Susanne H. fra Niels Brock, og i sin tid min studiekammerat fra RUC. Susanne har læst i min internetdagbog, at vi skal holde sommerferie i Danmark, og hun har et sommerhus ved Vesterhavet, som hun ikke kan bruge i sommer, og det må vi gerne låne. Jeg tror, at vores sommerferie er beslaglagt nu, men jeg skynder mig alligevel at notere telefonnummeret, for det kan jo være ...??? Vi får en hyggelig sludder, men det er ligeså svært at hyggesludre pga. talebesvær, som jeg forestiller mig. Alligevel rart at tale med en, som jeg selv har været med til at ansætte i sin tid, og der også har været glad for sit arbejde på Niels Brock, ligesom jeg selv har været det.

Det er skønt at få hjælp fra så mange sider og at høre fra så mange tidlige kolleger, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at de, der kontakter mig, primært er forhenværende kvindelige kolleger??? Specielt når de fleste kolleger gennem tiden har været mænd!!!

Nu er mit rigtige hår begyndt at vokse igen, men jeg er stadig noget tynd i toppen, så vi ofrer 60 kr. i Bilka på en trimmer, der kan klippe helt ned til 3 mm. Håret er imidlertid så fint, at trimmeren næsten ikke kan fange det i skærene. Det lykkes dog at få nogenlunde styr på tjavserne, så mon ikke det med tiden bliver frodigt – som tidligere.