Nu er den 8. serie kemoterapi igang. Den sidste der er planlagt, og indlæggelsen forløber helt, som den skal. Bortset fra, at jeg desværre har tabt næsten 1 kg mere i den forløbne måned.

Allerede ved frokosttid tirsdag er det hele overstået, og samtidig kommer Kate ind ad døren for at hente mig. Hun har som sædvanlig efterladt mig på Rigshospitalet, mens hun har været hjemme og sove i vores egen seng.

Jeg mærker straks på appetitten, at dosis af binyrebarkhormon er sat op, så jeg klarer både en amagermad til morgen og et Happymeal på vej hjem fra MacDonald. Samtidig er blodsukkeret steget, og jeg må for første gang i lang tid supplere med lidt hurtigtvirkende insulin til aftensmaden. Den forøgede dosis af binyrebarkhormon skal jeg kun have til og med i onsdag, så mon ikke blodsukkeret falder igen.

Umiddelbart før droppet med kemo bliver blodtrykket målt: 108/68, og det er stadig rimeligt lavt, måske for lavt, selv om dosis af blodtryksmedicinen nu er sat ned til det halve. Og forresten var nyreundersøgelsen, der blev foretaget før starten af den 7. serie bedre end den forrige. Måske er det i det hele taget gode tegn – jeg gætter og håber bare. Måske er der udsigt til en opklaring ved CT-scanningen den 21/5 og samtalen den 25/5?

Jeg har som sædvanlig fået kemopiller med til 14 dage, og til den tid skal jeg først til blodprøvekontrol på Næstved Sygehus. Herefter kører vi straks til Marielyst på Falster, hvor vi har lejet sommerhus fra mandag eftermiddag den 14/5 til fredag morgen, men vi tager allerede hjem torsdag aften den 17/5. Det bliver skønt at komme lidt på ”ferie”, inden scanningen og samtalen.