Syvende serie kemoterapi er sat igang i tirsdags på Rigshospitalet, hvor jeg er indlagt mandag og tirdag. Mandag møder vi Naja ved kirken på Skt. Hans Torv. Det er pragtfuld vejr. Hun har været på Tandlægehøjskolen. Desværre vil de ikke behandle hende. Senere på eftermiddagen tager vi hjem og besøger Ole og Naja til kaffe og leger med deres kat.

Alle undersøgelser går som de skal – næsten da. Det kniber med at finde blodårer, der kan stikkes i, så i løbet ad dagen bliver der taget nyrefunktionsprøve og blodprøver 3 gange i den samme åre i venstre arm. Alligevel bliver jeg ikke så blå og sort som de andre gange. Ved lægeundersøgelsen aftaler vi, at fastholde den reducerede dosis af binyrebarkhormon i den kommende serie, og at jeg skal drikke mere proteindrik, for jeg har desværre tabt mig et par kilo, men professoren, som jeg møder på gangen lidt senere, er ikke bekymret. Han siger. ”Det er altid godt at drikke noget proteinmælk!”

Tirsdag starter opsættet af drop til kemoterapi allerede kl. 9:30, og jeg er færdig med behandlingen hurtigere, end jeg plejer. Der er god tid til at besøge Jytte og Jørgern på vej hjem. Så god tid, at Jørgen slet ikke er hjemme, når vi kommer. Vi tager af sted fra Riget kort tid efter frokost, og ankommer til kaffe og te med æblekage og flødeskum – uhmm.

Pensionskassen har nu bekræftet, at jeg har fået tillagt 3 skalatrin til min pension, som bliver det bedst mulige, jeg kan opnå herfra. Det er godt 1.000 kr. mere om måneden end det første udspil – tak Christer.

Desværre har jeg i går og til formiddag haft lidt kvalme, og jeg er træt og appetitløs, hvilket nok skyldes den reducerede dosis af binyrebarkhormom. Jeg må prøve at ændre den rækkefølge, jeg spiser pillerne i. I går har jeg snydt og spist 25mg i stedet for 20 mg, og det hjælper på kvalmen. Til morgen er jeg startet med 20 mg fra morgenstunden. Indtil videre har jeg ikke sovet så meget i dag, og jeg forsøgt at spise "rigeligt" - både proteindrik, rugbrød og frugt. Nu mangler jeg bare lidt slik. Der er nok ikke så stor forskel fra sidste omgang kemo. Det går op og det går ned - eller måske omvendt.

Som tidligere nævnt, skylder vi et påskeæg til Tina og Lars fra deres kobberbryllup, men de er ikke til at få kontakt med. Enten er der slet ikke forbindelse til deres telefon, eller også får vi enten en telefonsvarer eller Frederik på linien. Nu overvejer vi at spise ægget selv.