Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

tirsdag, februar 20, 2007

5. serie kemoterapi er halvvejs og pillerne slutter i dag. Den er gået godt med meget begrænsede bivirkninger - kun lidt træthed og appetitløshed. Nu når pilleæsken er tom, forventer jeg, at det går fremad, med mindre strålebehandlingen, som starter på onsdag, giver problemer.

I går var vi nemlig på Rigshospitalet i Strålehallen til scanning og markering af tatoveringsmærker til en ny omgang strålebehandling af min venstre skulder. Det bliver i øvrigt en oplevelse, for jeg skal med sygehusvæsenets transport derind. Kate skal på kursus, og så er der udsigt til snestorm. Men det bliver nok en laaang tur. Jeg skal være klar kl. 12, og strålingen begynder først kl. 14.45. Derefter skal jeg med bussen hjem igen. Skulderen skal have i alt 5 behandlinger, og jeg slutter på tirsdag i næste uge - weekenden er fri. Tidsplanen for de efterfølgende behandlinger er ikke fastlagt endnu, og vi fornemmer, at der "trylles", så det hele kan lykkes. (Der skal kompenseres for de 10 strålekanoner, amterne har glemt at købe i de sidste 5 år, men vi klager ikke.)

Det har også været en succes med vejledningen i brug af de smertestillende piller. Jeg har sovet godt om natten og været mere frisk om dagen - også om aftenen.

I dag til formiddag skal jeg have taget “midtvejs” blodprøver på Næstved Sygehus, men det plejer jo at forløbe problemfrit, så jeg kan nå at komme hjem igen og se MASH4077 i TV ved 09-tiden.