Endelig har Kaj fået Kates rejse til Australien refunderet af Gouda Forsikring. Rart at dette er faldet i hak, som et plaster på såret efter vores afslag fra Europæiske Forsikring i går. Det er omkring 18.000 kr., og det er snart omkring 3 måneder siden, Kate meldte fra til rejsen, og anmeldte sagen til forsikringen. Vores læge har skrevet lægeerklæringen uden beregning, hvilket normalt koster 400 kr., men han forstår vist heller ikke arrangementet, hvor det er Kate, der melder afbud til en rejse til Australien inviteret af et ældre familiemedlem pga. min sygdom. Vi har straks – begge to – fået en invitation til en ny tur til Australien i august 2008, hvor Kajs fars hotel har jubilæum. Denne rejse er sammen med Kaj og invitationen omfatter også Gudrun, der overtog Kates plads, og hendes mand. Det er nok tvivlsomt om, jeg får lov til at rejse udenlands – så langt væk, men Kate har da en god chance, nu når kemoen har vist sin positive virkning. Af den foto-cd med Kajs fotografier og den bog vi har fået med planter og blomster fra Australien er landet absolut en oplevelse værd, men der er lang vej: 21 timer til Perth på vestkysten og 25 timer til Sydney på østkysten med kun få timers mellemlanding.
På trods af det våde og blæsende vejr kæmpede vi os ud i eftermiddag, og det er rart at komme på gaden, selv om den franske hotdog er en skuffelse og havner i papirkurven – den er godt nok for røget. Jeg må finde en anden pølsevogn, når jeg får den slags lyster, eller også må jeg vente til jeg kommer til Rigshospitalet næste gang. Jeg kan mærke at appetitten lider lidt, og det er nemmere at drikke proteindrik end at spise ”mere lødige” madvarer.
Jeg har ingen kvalme bare lidt appetitløshed, men på tirsdag er det også slut med kemopillerne – så mon ikke jeg klarer mig indtil da – og så går det sikkert den anden vej.