Glædelig jul til alle, der læser med. Det har været et efterår med op- og nedture. Det er en nedtur i sig selv at blive ramt af en så alvorlig sygdom som kræft, og det er ikke nemt at håndtere bivirkningerne af kemobehandlingerne, men der er ingen vej udenom, specielt når professoren på Riget skønner at behandlingen virker.
Lillejuleaften kommer ungerne med et juletræ. Vi har afsat juleaften til Lisbeth og Vagn, så det er ikke meningen, at vi selv skal have juletræ, men nu er det kommet ind ad døren, og det er endda pyntet. I løbet af dagen ringer både Jørgen, Kurt og Kjellaug og ønsker god jul, men jeg er ikke særlig selskabelig. Jeg vælger at blive liggende på sofaen og spare kræfterne til om aftenen, mens Kate tager sig af telefonen. Det kniber stadig med træthed og appetitløshed, men juleaften lykkedes det dog at spise både flæskesteg med svær, brune kartofler, rødkål og risalamande.
1. juledag fortsætter vi med en beskeden julefrokost med ungerne. Det bliver dog kun til et par kvarte rugbrød med lun leverpostej med bacon og lune frikadeller. Senere fristede en del slik (og proteindrik).
Her til morgen 2. juledag, henter Kate frisk morgenbrød på Statoil for bageren er lukket. Det er nemmere at gå til – 2 stk. franskbrød på nær den sidste bid gled ned sammen med et stort glas juice. Senere glider også et par franskbrød med leverpostej- og pålægschokolade samt et tebirkes ned, men så kører Fanny og Alexander kører over STV2 i 5 timer, og der er dømt middagslur.