Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

torsdag, november 16, 2006

Det lyder mærkeligt, for jeg føler mig faktisk lidt bedre tilpas denne onsdag den 15/11. Det skyldes måske, at jeg har kastet min kemomedicin op – eller hvilken medicin det nu er, som jeg har kastet op. Det ser i hvert fald ud til, at det ikke bliver lige så nemt med den 2. serie kemo, som med den 1. Den 1. serie var reduceret med 25% pga. operationen i hjernen, mens den nuværende gives for fuld styrke. Men hvilken og hvor meget medicin går jeg glip af, og er der i det hele taget noget at gøre ved det? Vi bliver nok nødt til at søge vejledning på Næstved sygehus og få endnu et saltvandsdrop. Det gik jo lige så godt! Kate ringer lidt frem og tilbage, først for at få mig tilbage til Riget – men det lykkes ikke. Dernæst for at få noget kraftigere kvalmestillende medicin. Det er imidlertid en vanskelig sag, for det udleveres normalt kun fra sygehuset. Til sidst lykkes det at få Riget til at sende en recept til Løven. Og prisen på 532 kr. forklarer, hvorfor medicinen normalt kun udleveres fra sygehuset. Sammen med diverse proteindrikke må det være en stor udskrivning. Heldigvis har Kate nu sin helt egen bankkonto.
I dag, torsdag, er det lige så skidt. Jeg har sovet ok, men det er svært at spise og drikke. Det lykkes at spise en banan til morgenmad, og det lykkes at spise alle kemopillerne, men nu tager jeg til Næstved sygehus og får en omgang vand intravenøst.