Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

fredag, oktober 27, 2006

Blodprøvetagningen på Næstved sygehus er hurtigt overstået. For en sikkerheds skyld har jeg min sejlerkasket udenpå parykken, og kasketten er hæftet til kraven. Det blæser jo en halv pelikan, og jeg skal ikke vise mig, som den der løber efter en løbsk paryk. Der er helt styr på, at resultatet af blodprøverne skal til Rigshospitalet, og der bliver endda sat små mærker på glassene, der betyder, at analysen haster. Der er ingen før mig, så det hele er overstået på fem minutter, og jeg kan spadsere hjem igen klamrende til kasketten i blæsevejret.
Og igen – virker det overbevisende! Allerede lidt over middag ringer en sygeplejerske fra Rigshospitalet. Resultatet fra blodprøverne er nået frem, analyseret og vurderet. Jeg skal på apoteket og købe nogle kæmpestore kaliumpiller – 750 mg, og spise 3 stk. 3 gange om dagen i 3 dage. Det er det! Jeg mangler kalium i blodet. Hvilken betydning det i øvrigt har, ved jeg ikke?
I dag begynder nedtrapningen af binyrebarkhormon med 5 mg hver 3. dag. Det betyder, at jeg nu skal sluge 4 binyrebarkhormonpiller hver morgen i stedet for 1. GÅDE: Når de nye piller alle har samme størrelse, hvornår er jeg helt udtrappet?
I går var også en god dag. I et stykke tid har jeg været nervøs for min mund og mine tænder – de har kostet mange penge, selv kronerne er lavet i Sverige. Gummerne har været ømme, jeg havde knækket noget af en krone og en anden føltes, som om den smuldrede. Der har været små blister. Alt sammen kan være bivirkninger af strålerne og kemoen. Det gjorde af og til ondt at børste tænder, og den elektriske tandbørste er udskiftet med en mere eller mindre almindelig og blidere en. Og nu kommer det gode. Kate og jeg var indkaldt til eftersyn netop den dag, hvor jeg skal møde på Riget næste gang, så Kate ringer til tandlægen for at aftale et nyt tidspunkt, og jeg ønsker at fremskynde behandlingen. Tilfældigvis er der et afbud samme eftermiddag, og jeg slår til. På trods af de ømme gummer er det lykkes mig at børste tænderne godt og grundigt, og mit eneste problem var den knækkede krone. Den blev med det samme repareret og fyldt med plastik, der blev slebet lidt på en af de andre kroner, og så slap jeg med røntgen og en tandrensning til i alt 1.600 kr.