Klokken er 05.15. Det er bælg mørkt. Jeg undres over alle de biler, der kører rundt på dette tidspunkt! Hvis bilisterne vidste, at jeg sidder her i mørket og skriver på computer, ville de nok undres endnu mere? Hvad f… laver han på denne tid. Men det er lettere at glædes over mit velbefindende, når jeg er vågen, end når jeg sover. Og mest af alt, er dette en glad hilsen til jer, der stadig gider at læse med på den sidste weekend inden kemobehandlingen begynder.
Siden i går er der kun gode nyheder – 3 måske 4 eller 5. I må selv vælge.
For det første, jeg føler mig igen veloplagt her til morgen. Det lader til, at medicineringen nu er, som den skal være. Jeg har besluttet at tage lidt mere insulin, så blodsukkeret ikke stiger så meget over dagen, og jeg kan nøjes med et stik til morgenmaden – av.
For det andet ankom min længe ventede fødselsdagsgave fra alle de børnene og ”svigerbørnene” med pakkeposten i går. 2 indbundne luksus bøger, hver med 3 historier om Asterix og de gæve gallere og de skøre romere og sørøverne og alle de andre. Tusinde tak. Jeg glæder mig til grine over disse striber, med de fantastiske tegninger, hvor hver detalje fortæller sin egen historie.
For det tredje er der mit besøg hos lægen. Der er selvfølgelig usikkerhed! Usikkerhed om varigheden af behandlingen, usikkerhed om virkningen af behandlingen, usikkerhed om mange ting, men konklusionen i lægeerklæringen til kommunen er, at jeg forventes at kunne genoptage arbejdet i forbindelse med næste semesters undervisning.
For det fjerde har Kate sendt en mail til vores patientvejleder, med en forespørgsel som måske kan give mig lidt mere hår på hovedet. Jeg forstår ikke helt, at Kate ikke vil ringe og presse lidt mere på, for det ser ikke godt ud. Selv om hårene ikke længere falder af i totter, så er jeg nu så tyndhåret, at de hår der er tilbage – ja de kan tælles – dog ikke med en hånd.
For det femte. Det lykkedes mig at lære meget mere om mit nyt legetøj – Mac’en. Det lykkedes bl.a. at udskrive fra vores gamle printer, selv om det i princippet ikke kan lade sig gøre???? Det er da meget godt gået – ik’?