Dette afsnit skulle have været på bloggen mandag den 25. Hvorfor jeg ikke nåede det, ved jeg ikke.
I dag er det Vagns fødselsdag – hurra, hurra, hurra! Desværre vågner jeg kl. 6 med lidt ondt i hals og nakke. Panodilerne fra i aftes kan desværre kun holde ca. 6 timer. Kate og jeg har ellers aftalt, at jeg skal sove til kl. 7. Jeg prøver at snyde; står op, spiser et par smertestillende piller, giver katten mad og lister i seng igen kl. 6.45, men der vågner Kate. Måske er hun allerede vågen for sms’erne er allerede ”ringet” ind fra Sara og Tor. Jeg lader som om, jeg sover, mens Kate laver kaffe og dækker bord.
Der ligger en stor gave på bordet fra Kate. Jeg har i den seneste tid ryddet lidt op i mine bøger hist og pist, og fra toilettet har jeg fjernet Rillens Årskatalog, et digert værk med tusinder af musikcd’er, som jeg ofte orienterer mig i, og bliver inspireret af, men jeg sidder på tønden. At jeg har sat dette katalog på hylden, har åbenbart inspireret Kate til at forære mig ”Verdens Største Lokumsbog” som erstatning. Det er også et digert værk med mange nyttige og sikkert unyttige oplysninger, som kan studeres imens …
I dag er den første dag uden binyrebarkhormon, så jeg er simpelthen nødt til at tage et glas juice til morgenmaden (og pillerne) på forventning om, at blodsukkeret falder (og selvfølgelig på grund af smagen).
I løbet af formiddagen ringer både Jørgen og Kurt og der er sms fra kollegerne og Henrik. Det lyder på Kurt som om turen til Rusland har været en stor oplevelse.
Middagen indtages på Italy i Ringsted sammen med Lisbeth og Hansen, der har fundet den helt rigtige gave, som jeg desværre har i forvejen. (Den kan dog byttes). Kvaliteten af maden på Italy er klasser bedre end Kokken & Jomfruen, men også dyrere.
En god fødselsdag.