En ubehøvlet behandling. Stuegangen i dag er en helt speciel oplevelse. Jeg er tilsagt til at være på Næstved sygehus hele dagen på min første ”fridag” fra Strålehallen, så der kan komme styr på mit blodsukker. En rimelig ordning i og for sig. Derfor ankommer jeg før morgenmaden. Blodsukkeret måles og jeg får insulin og morgenmad. Kort efter er der stuegang, og det er helt tydeligt, at der bare skal ”ryddes ud” på den 3-sengsstue, jeg ligger på. Ingen af os er velkomne. De to andre på stuen skal hjem. Den ene bedømmes rask nok, og den anden skal vente på en scanning, som først kan ske i næste uge. Han kan lige så godt kan vente hjemme. Jeg er fejlplaceret. Jeg skal også ud, og det skal gå så hurtigt, som muligt, når medicinerne har set på mit blodsukker. Jeg skal blot vente på et såkaldt ”medicinsk tilsyn”. I modsat fald skal jeg flyttes til Onkologisk afdeling. Afdelingen, jeg er på, er kirurgisk, og jeg er velkommen til at komme igen, hvis de andre afdelinger på et tidspunkt ikke kan tilbyde mig yderligere behandling – tak for kaffe siger jeg bare. Lægen siger rent ud, at der er en kamp mellem afdelingerne om sengepladserne, som går ud over patienterne, og jeg må forvente at blive kastebold. Man skal virkelig have en godt helbred for at være indlagt.
Dagen er da også gået uden, at der er sket noget som helst. Personalet er søde og rare, blodsukkeret er kontrolleret, jeg har fået insulin, og jeg har fået udleveret to oversigter over min medicin samt en del piller, så jeg har et depot. Jeg er velforsynet med medicin.
Da Kate kommer ved 18-tiden, tager hun fat i aftensygeplejersken, der undersøger sagen med det ”medicinske tilsyn”, som skal kontrollere mig, men resultatet er negativt. Der vil ikke komme tilsyn i dag, og så beslutter Kate og jeg at tage hjem indtil kl. 22, hvor vi besøger sygehuset kort og tage hjem at sove igen. Og så må jeg desværre på den igen i morgen, men jeg håber stuegangen bliver stueren og behandlingen mere effektiv.