Lørdag er det den 2. stråledag, og hvis jeg er heldig, kan vi også nå at komme til familiedag hos Else og Tom. Jeg er heldig. Vi kommer af sted i god tid fra Næstved sygehus, og turen til Strålehallen på Riget forløber glat, og selv om vi ankommer for tidligt starter strålebehandlingen med det samme. Indstillingsmarkeringer er på plads, så indstilling og stråling tager kun 10 minutter i alt. Det eneste jeg mærker til strålebehandlingen er en underlig smag eller lugt – det er ikke helt til at bestemme om, det er det ene eller det andet.
Tilbage til Næstved for at få målt blodsukker. Det er lidt højt, så der suppleres med insulin, inden vi fortsætter til Else og Tom i Vindbyholt.
Det bliver en hyggelig eftermiddag. Rigeligt at spise, masser god protein i form af grillet oksemørbrad og lidt hjemmelavede brændte mandler – fyh, det går ud over blodsukkeret! Vi har vist aldrig været så mange til familiedagen før – 4. generationer, og den yngste generation bliver større og større, og denne gang er de unge også virkelig godt repræsenteret – måske er det store fremmøde for min skyld? Det er som altid en afslappet affære, hvor vi cirkulerer og småsnakker individuelt eller i smågrupper, mens børn og voksne ind imellem spiller kroket, så vi hver især får hilst på så mange som muligt. Det er rart ”at blive vist frem” og mærke medfølelsen og interessen strømme mig i møde, uden det bliver overdrevet. Mange læser allerede med interesse i denne blog, og de øvrige inviteres til at læse med. Jeg glæder mig allerede til næste år, for jeg er nødt til at tage tilbage til blodsukkermåling i Næstved allerede kl. 18. Vi plejer ellers at være dem, der sidder tilbage og drikker resterne af rødvinen og af og til et par ekstra flasker. Stine og Thomas har læst i min blog, og jeg får ved afskeden en flot blomst i form af et gavekort til TP Musik. Det skal hurtigt veksles til en DVD eller to, måske Motorcykledagbogen eller lignende. Det går helt godt med snakketøjet det meste af tiden, så tak til alle for en god eftermiddag.
Aftenen tilbringer jeg derhjemme foran fjernsynet med TV2’s Test nationen. Jeg scorer 54 point ud af 70 på Internettet. Flot.
Jeg modtager også en hilsen pr. e-mail fra en mine afrikanske studerende, der oplyser, at han har fået hele sin kristne kirke til at bede for min healing, for som han siger, det er kun gud, der kan genskabe ødelagte celler. Det kan lægerne ikke gøre alene. Selv er jeg ikke religiøs, men jeg er selvfølgelig glad for en sådan en omsorgsfuld henvendelse fra en studerende, og takker ham mange gange for alle ønsker om god bedring og hans og hans kirkes bøn om helbredelse.
Ved sengetid går jeg tilbage til Næstved sygehus og sover.
Søndag morgen vågner jeg lidt tidligt på sygehuset, Kate har fødselsdag. Vi har bestilt morgenbrød på Internettet til levering mellem kl. 7.00 og 7.30. Naja sover ”hjemme”. Tor og Nana har meldt sin ankomst, så vi alle kan spise morgenmad sammen. Jeg får insulin og al den anden medicin, jeg skal spise og spadserer og hjem kl. 6.30 og dækker bord. Morgenbrødet kommer præcis, og vi får en hyggelig morgen.
Om et øjeblik er vi på vej igen til Riget, hvor vi skal være til den 3. strålebehandling kl. 11.30.