Det er en weekend i familiens skød. Fredag aften kommer Sara og Michael. Kates personalefest er aflyst på grund af sygdom, altså ikke min sygdom. Sara har pralet over for Michael om sin fars frikadeller – altså mine, og da Tor også melder sin ankomst, er jeg nødt til at stege frikadeller i store mængder. Alle de andre er mere eller mindre forkølede, Tor, Kate og Sara, og det har jeg ikke brug for at blive, så knusene må tildeles på afstand.
Alle frikadellerne bliver spist! Der er festuge og City night i Næstved, og desserten – en gammeldags isvaffel med en gratis alt for gammel flødebolle – indtager vi på en rundtur i byens butikker, der har åbent til kl. 22.
Sara og Michael overnatter hos os, for lørdag aften er hele familien inviteret til fødselsdagsfest hos Stine og Thomas. Jeg har takket nej og i stedet inviteret Jytte og Jørgen på middag, mens Kate er taget af sted. Søndag eftermiddag kommer Kjellaug og Lars på besøg. Tak fordi I alle kommer forbi.
Alle besøgene er præget af dansk hygge og ind imellem af alvorlig snak, der tager udgangspunkt i den netop foretagne kikkertundersøgelse. Hverken for meget eller for lidt, men det er alligevel svært, når min sygdom naturligt sammenlignes med storebror Stigs, som døde af kræft for snart 4 år siden. Jeg er lidt sårbar, når de alvorlige risici af min sygdom bliver spejlet for mig – ikke fordi, jeg har skyklapper på, men i spekulationer om hvordan fremtiden ser ud, foretrækker jeg at fokusere på muligheder frem for begrænsninger.
Det glæder mig virkelig, at så mange læser i min blog. Det er tydeligt, at den bliver studeret af familie og kolleger. Der er ingen tvivl om, at det af og til er hårdt for Kate (og også mig), at der skal ringes rundt hver gang, jeg har været til en ny undersøgelse. Specielt, hvis budskabet ikke er særlig positivt. Derfor må I meget gerne ringe til Kate en gang imellem, eller sende mig en e-mail til vagn.jonsson@stofanet.dk, for selv om jeg stadig har talebesvær, så har jeg ingen problemer med at kommunikere på skrift. I er selvfølgelig også meget velkomne til at komme besøg.
Hvor langt omkring min blog bliver læst, får vi viden om fredag eftermiddag. Christian, som Kate og Kaj skal besøge i Australien til oktober, ringer fra Perth og fortæller, at han følger med i min blog på trods af, at jeg skriver på dansk og Christian er australier (der har lært dansk). Senere samme eftermiddag, da Kate ringer til Kaj, får vi også her at vide, min blog bliver læst med interesse i Århus.
Jeg sender en hilsen til jer alle, der er så tålmodige, at I stadig hænger på og følger med i mine skriverier.
Da min undersøgelse på torsdag er aflyst, håber jeg, at vi kan komme en tur til Århus på fredag den 1/9 og hilse på både Sara og Kaj, samtidig med opstartsseminaret på Århus Universitet i forbindelse med min masteruddannelse.