Ihærdighed belønnes – forhåbentlig? I dag, torsdag den 17/8 har jeg ikke den store lyst til at følge op på de opmærksomhedsskabende besøg til Næstved sygehus.
I går besøgte jeg neurologisk afdeling sammen med Jørgen, mens Kate var til møder på arbejdet. Målet var det samme, at vise mig frem, henlede opmærksomheden på mig og min behandling og sørge for at min journal kommer hurtigst muligt til Forenede Gruppeliv. Der var intet nyt at fortælle om min behandling i går, men viderebefordring af journalen skulle de nok tage vare på.
Heldigvis er Kate også i dag opsat på, at der skal ske noget. Lige før frokost tager hun af sted, og kommer forbavsende hurtigt tilbage. Det lykkedes at støde ind i neurologen med det samme. Hun arbejder på ”sagen” – jeg ved ikke helt om, det rent faktisk sådan, jeg bliver omtalt. Men hen på eftermiddagen bliver vi kontaktet om den videre behandling: Jeg bliver i morgen overført til gastroenterologi-kirurgisk (mave-tarmkirurgisk) afdeling, der skal udrede, hvor kræften stammer fra. Det vil sige, at der i dag sendes en henvisning fra neurologisk afdeling til gastroenterologi-kirurgisk afdeling. Ting tager tid, men heldigvis sættes der flere ting i værk. I morgen skal jeg selv hente en henvisning i gul gruppe til laboratoriet, hvor jeg skal have taget en ”meget væsentlig” blodprøve til brug for onkologerne, dvs. specialisterne i kræftbehandling. Neurologen har bestilt en ny CT-scanning af størstedelen af kroppen, og i næste uge bliver jeg indkaldt til en gastroskopisk undersøgelse – fy for pokker, det lyder ikke rart! Det bliver nok ikke lutter lagkage i den kommende tid – så det lækre ”gåsebryst”, jeg indtager i skrivende stund er en kærkommen kompensation.
Jeg forstår i øvrigt, at neurologen fortsætter som min kontaktlæge indtil det er åbenlyst, at en anden afdeling har overtaget koordineringen. Det er alligevel lykkedes at skabe opmærksomhed ved at være venligt insisterende.
Hilsnerne og god-bedring-ønskerne strømmer fortsat ind – og mange, mange tak, det varmer, støtter og trøster. Og det glæder mig oprigtigt, når ”gamle” kollegers blomsterhilsnen kommer frem og blander sig familiens og de nuværende kollegers og alle vennernes hilsner.
Men på samme tid har jeg bemærket, at begge blomsterhandlerne på Ringstedgade overfor sygehuset er ved at udvide. I skybruddet denne eftermiddag, hvor regnen slår hårdt på ruderne, sidder jeg nærmest i et drivhus, nyder duften af alverdens blomster, kigger på øl fra alle Danmarks små bryghuse og også flere belgiske og tjekkiske, stabler af rødvine og single malt whisky. Det er virkelig dejligt at føle opbakningen – men det næsten ikke til at bære. Nu er vi løbet tør for vaser, og jeg maksimalt må drikke 3 genstande om ugen – og til tider skal jeg nok undlade at drikke alkohol i det hele taget. Jeg har en passion – en rigtig stor interesse, det er musik på CD og DVD – og gode film på DVD, og i den retning er jeg ikke pålagt nogen begrænsninger … så hilsner fremover, - buketter, øl eller rødvinen må meget gerne veksles til et gavekort til TP-Musik …