Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

mandag, august 07, 2006

Jeg har skrevet før, på visse tidspunkter er det som om alle verdens ressourcer er til rådighed, men jeg er ikke sikker på at det er de rigtige ressourcer? Inden for kort tid på Næstved sygehus får et helt konsulent-team af ergoterapeuter, fysioterapeuter og talepædagoger til min rådighed, men dem, jeg har haft mest glæde af, er plejere og læger, der har taget ansvar, der har skabt tryghed og orden i kaos, der har planlagt, der har fået ting til ske – der har skabt fremdrift!! Alle plejere og læger, jeg mødt, er omsorgsfulde, men i en krise, som min, fortrækker jeg handling. Der er en risiko for, at jeg glemmer at takke og rose nogen, bl.a. fordi jeg ikke er sikker på alle navnene, men det skal ikke gå udover dem, jeg husker tydeligt.
På Næstved sygehus skal følgende have tak: Sygeplejerske Susan skal have tak for sin håndfaste medicinering, når scoringerne indikerede behov forbedring. Jeg er aldrig i tvivl om hun arbejdede planlagt og systematisk ud fra den stillede prognose på det tidspunkt. Sammen med sin hyppige kontakt til mig, gav det tryghed. Neurolog Susanne får ting til at ske, når de af en eller grund er grund er gået stå. Hun er god til at berolige, når de kritiske fakta ikke er endelig fastslået. Hun er menneskelig, og hun viser følelser, når situationen berører hende. Hun er den, der sikrer, at min MR-scanning overbringes med bud fra Næstved til Glostrup sent fredag eftermiddag, så den kan vurderes uden ophold af den vagthavende ekspertise. Sygeplejerske Anders, der tog ansvar, da krisen var realitet, og sørgede for, at der hurtigt blev arrangeret fleksibel orlovsordning imellem indlæggelserne på Næstved og Glostrup, der passede vores behov.
På Glostrup skal følgende have tak: Den unge læge Karl, der undersøgte mig indledende, mens vi ventede på overlægen, der opererede. Undersøgelsen foregik på udsøgt sympatisk og beroligende måde. Overlæge Leif, der straks forelagde, den plan, der skal gøre mig rask og opererede mig. Der var ingen spørgsmål om: ”Hvad synes du, vi skal gøre?” Det var klar besked, der gik direkte videre til sygeplejerske, og så var det en aftale! Sygeplejerske Bettina, der sørgede for at jeg kom op at stå, kom i bad og sendte mig hjem. Sygeplejerske Ayse, der fulgte op på Bettinas om arbejde om aftenen og fjernede mit dræn i hovedet. Jeg er aldrig kommet i tvivl om alle de pågældendes kompetence.