Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

søndag, august 06, 2006

Plejepersonalet og lægerne er omsorgsfulde og kompetente - nogen gange. Og der er noget galt med systemet. Kommunikationen og informationen mellem personale og patient og personalet indbyrdes fungerer ikke, som den bør. Den første morgen efter operationen har jeg brug for 2 Panodiler, og der var i det hele taget usikkerhed om min medicinering. Skal jeg tage den medicin, jeg har fået udleveret inden operationen eller ...? Personalet er på det tidspunkt noget stresset. Det er i det hele taget ikke helt nemt at få udleveret 2 Panodiler, men hvis jeg har medicin i forvejen, kan jeg jo bare tage den. Først, da Kate insisterer på, at sagen bliver undersøgt, sker der noget. Noget lignende oplever vi Næstved. Da jeg kommer hjem på orlov i sidste weekend, er det i første omgang fra fredag til lørdag med den tilhørende medicinering. Hvis orloven bliver forlænget skal jeg komme til sygehuset lørdag og hente mere medicin. Jeg får fri hele weekenden, og kommer lørdag. Den sygeplejerske, der har sendt mig om fredagen, udleverer ny dosis til mig, og alt skulle være i den skønneste orden. Men han var vist ikke den, der havde kompetence til at uddele medicin til den pågældende. Da jeg opdager derhjemme, at der mangler en pille, må tilbage. Og så fungerer systemet ikke. Når jeg har fået min medicin, så er det den medicin jeg skal have, og så kan jeg ikke få mere eller noget andet. Heldigvis er der en fleksibel plejer, der finder den sygeplejerske, som oprindeligt har udleveret medicinen, og der bliver delvis rettet op på fadæsen. Jeg får den manglende medicin, men det bliver ikke registreret, hvilken medicin jeg har fået, hvilken medicin skal have, hvor længe jeg har orlov osv. Det er "farligt" at solidarisere sig med plejepersonale. Noget i systemet kikser, pga. tidsnød. Et eksempel: Jeg anmoder en aften om 2 Panodil som forebyggende smertestillende middel til natten, og jeg har lige et net til at holde på alle forbindingerne. Nettet er noget stramt og bør klippes lidt op i kanten. Sygeplejersken lover at give beskeden om Panodil til den, der uddeler medicin, og vil selv komme tilbage og se på min "hat". Jeg kan godt se, at de har lidt travlt - og ingen af delene sker. Jeg resignerer.