Søvn - eller rettere mangel på god nattesøvn er karakteristisk. Siden jeg bliver indlagt den 23/7 har jeg en god nats søvn på hospitalerne - det var den nat, hvor jeg havde en stue for mig selv i Næstved. Mange gange skal jeg undersøges med korte mellemrum. Andre gange er mine medpatienter, der skal kontrolleres. Nye patienter køres ind på stuen. Patienter bliver dårlige, de skal have bækken og skiftet ble. En patient sover med lys. Overbelægning medfører larm på gangen. Akut underbemanding resulterer i højlydt utilfredshed blandt personalet, og døren til personalestuen, der ligger lige over for stue 3 i Glostrup, klaprer ustandselig og irriterende. (Det er nu ordnet med et håndklæde bundet rundt om håndtagene). Andre patienter føler sig ligeså generet og begynder at efterspørge hjælp til dit og dat, hvilket selvfølgelig bare øger uroen. Men på en stue med 3 halvgamle snorkende mænd er der kun een chance for en god nats søvn - det er at falde i søvn som den første. Og jeg ligger på stue med en der sover 24 timer i døgnet. Selv ikke morfin i pilleform virker stærkt nok. Det er kun den direkte indsprøjtning i tappehanen, der kan klare den sag. (Heldigvis har jeg været hjemme og sove indimellem.)