Tirsdag eftermiddag, kl. 15.30 kommer vi endelig til at tale med overlægen på Neurokirurgisk afdeling i Glostrup. Det er både beroligende og skræmmende. Beroligende, fordi der er en plan med behandlingen af min sygdom og skræmmende fordi alvorligheden bliver præsenteret klart og utvetydigt. Der er en svulst i pandelappen i venstre side mellem øje og øre.

Jeg skal opereres inden ugens udgang, og det ikke let at forlige sig med en operation af denne art - det er skræmmende. Jeg tror det lykkedes Kate og jeg at stille vores spørgsmål og få ærlige svar. Det er farligt, for vi kender ikke noget til de celler, som svulsten består af, og det kan vare en rum tid at undersøge. Normalt er operationen i sig ikke det værste, og jeg kan forvente at være hjemme igen efter 2 - 3 dage. Der er selvfølgelig altid en risiko ved enhver operation. Som det ser ud på scanningen ligger svulsten meget yderligt, hvilket er en stor fordel, for så er der mindre risiko for beskadigelse af hjernevævet.

Den næste etape er det ikke let at forholde sig til. Først når celletypen i svulsten er bestemt, tages stilling til den videre behandling - også behandlingen af det, der sidder i min nakke, som ingen har overblik over på nuværende tidspunkt.

På vejen hjem besøgte Jytte og Jørgen og fortalte lidt om det passerede.