Natten efter operationen er en sådan nat med meget urolig søvn. Jeg har fået morfin til at sove på, sprøjtet direkte ind i årene. Det virker for en tid. Jeg er stadig i en vis grad i intensiv overvågning. Så begynder larmen på gangen. Jeg fornemmer stress blandt personalet - måske er der nogen syge? Der kommer patienter, som parkeres på gangen. Det lykkedes at falde hen igen, men den irriterende klapren for døren, de højlydte mishagsytringen fra personalet, og en, der græder, trænger igennem. Og ... så vækkes jeg kl. 6. Der begynder den generelle temperatur- og blodtrykskontrol mv., så alle patienter og plejere kan være parate til morgenmad lidt over 8. Nu er jeg godt sulten. På operationsdagen kan jeg kun klemme lidt yoghurt og saftevand ned, så det var meget lang tid at vente på serveringen omkring kl. 8.15.