Søndag skal jeg hjem på orlov – endelig. På trods af 2 halve morfinpiller, lykkedes det først at falde i søvn midt natten. Mine to medpatienter snorker så kraftigt, at jeg overvejer at få min seng flyttet ud på gangen. Jeg forsøger at dulme lyden med musik i ipod’en. Jeg har normalt ikke svært ved at sove i selv høj musik, men måske er det situationen… Et tidspunkt efter kl. 02 falder jeg alligevel, men bliver vækket da patienten i seng 3 har stuegang, bliver skiftet mv. Lidt over 6 begynder blodtryks- og temperaturmålingerne, og jeg vågner straks. Jeg sender en sms til Kate, der åbenbart også er vågen, og fordriver resten tiden i indtil morgenmaden i opholdsstuen med at skrive på min weBLOG. I forbindelse med morgenmaden får jeg heldigvis kontakt til, den sygeplejerske, der har taget sig mest af mig, og hun har allerede læst i journalen, at jeg skal hjem. Da jeg siger, at jeg bliver hentet kl. 9.30, svarer hun, at så har hun travlt, og efter jeg har spist og vasket mig, kommer hun straks og fjerner forbindingerne, leverer plan over den medicin, jeg skal tage i min orlov, selve medicinen, med grundig information om fjernelse af sting osv., og jeg skal selvfølgelig huske at sige farvel, inden jeg går. Kate kommer, og da vi siger farvel, får vi de sidste informationer og et direkte telefonnummer til afdelingen. Hvorfor er plejen ikke sådan hele vejen i gennem? Udenfor – på parkeringspladsen – det er befriende. Inden vi kører ringer Kate til Jytte og Jørgen, mens jeg nyder den friske luft. Bagefter ringede Kate til Palle Z. eller rettere til Jane, og foreslog at vi lige slog et smut forbi på vej hjem. Jeg havde modtaget et brev, som Palle skulle have, og det var meget lettere at overbringe det personligt, og så synes jeg, at det er ”sundt”, hvis kollegerne får et mere konkret udtryk for min tilstand. På vej hjemad sender jeg sms til Henrik, og jeg begynder planlægningen af alle de jer ser frem til af have på besøg … i den nærmeste fremtid. Hjemme igen – jeg har nydt ethvert minut. Vi går ture, jeg sover roligt om natten …