Mit sygdomsforløb startede umiddelbart i sommer med talebesværet, mens vi var i Prag, som jeg tidligere, har nævnt.
Ved eftertanke, tror jeg nu, symptomerne er begyndt langt tidligere. I 2004 var jeg virkelig i god form. Jeg spiste rimeligt sundt og dyrkede fitness, body-bike og power-walk flere gange om ugen. Alligevel begyndte mit blodtryk at stige, og i foråret 2005 blev jeg kasseret som bloddonor, hvor jeg normalt blev tappet hver 3. måned. Hos lægen fik jeg ordineret blodtryksdæmpende medicin, først i ordinær udgave og senere i en plus-udgave, med kombination af vanddrivende midler. Ved den løbende kontrol bedredes blodtrykket til et for lægen acceptabelt niveau. Sideløbende med det forhøjede blodtryk, havde jeg også generende hikke-anfald, når jeg spiste, og måske var jeg lidt mere opfarende end normalt – specielt på arbejdet. Andre livsstilssymptomer, var derimod ikke kritiske. Kate har for nylig hos lægen fået bekræftet, at jeg f.eks. ikke havde for meget kolesterol. Heller ikke i denne omgang har jeg haft for alarmerende højt kolesterol, og blodtrykket er faldet efter operationen. Hjertekardiogrammet ved indlæggelsen den 23/7 er helt normalt. Modsætningen mellem sund kost med megen motion og stigende blodtryk og normalt kolesterol er i dag påfaldende, selv om jeg ikke har nogen anelse om, der er nogen sammenhæng med min nuværende situation – og om det er godt eller skidt, hvis sygdommen er udviklet på denne måde? Og nu er der i al forvirringen problemerne med min nakke. Det som jeg troede skyldes et hold i nakken pga. forkert arbejdsstilling med den bærbare computer. Min nakke, som er behandlet med massage og laser af fysioterapeut og akupunktur af lægen. Nakken, som på røntgenbillederne har slidgigt, er måske også involveret i det hele sygdomsbillede. Jeg ved ikke om det bare er en fornemmelse, men det gør heller ikke så ondt i nakken, efter svulsten er fjernet. Førhen måtte jeg spise smertestillende piller næsten hele dagen. Nu kan jeg klare mig med en Kates Panodiler til natten.
Kurt spurgte mig formiddagen efter operationen, om jeg troede, svulsten kunne skyldes, at jeg havde brugt hovedet for meget? Denne smigrende påstand kunne jeg desværre ikke bekræfte. Da han fortsatte med at fortælle, at han også var blevet opereret – bare i et andet hoved, så … hmm, kunne jeg se spørgsmålet i et helt andet lys.