Denne onsdag, den 9. august, vågner jeg bedre tilpas, end jeg har været i de foregående dage. Min første nat hjemme – fra søndag til mandag er helt rolig. Jeg sover som en sten, men som nævnt, kan jeg ikke finde ro om natten fra mandag til tirsdag. Selv om jeg vågner tidligt i dag, føler jeg mig mere klar end tidligere, og jeg synes også hævelserne i hovedet er mindre? Det er bare fornemmelser. Ja, men jeg føler også mere overskud, så da jeg står op omkring kl. 6.30, begynder jeg at færdigskrive det foregående indlæg til weblog’en, som har ligget lidt, og jeg fornemmer, der er færre stavefejl og glemte ord end tidligere. Det er ikke fordi, jeg generelt er blevet ringere til at stave, men koncentrationen har uden tvivl været svækket.
Mandag forsøgte Kate at få fat på vores i læge en hel time. Da hun endelig var nr. 1 i den automatiske telefonkø, blev hun pludselig koblet på den automatiske telefonsvarer. Hun var rasende – forståeligt nok. Jeg skal have fjernet stingene fra mit ”hvide snit” og vurderet mit fremtidige behov for medicin, ud over binyrebarkhormonerne. Vi bliver enige om, at aflægge klinikken et besøg, hvor jeg får en tid på torsdag til fjernelse af sting, fastende blodprøvetagning og kontrol af blodtryk, og en senere samtale i den kommende uge, når blodprøverne er analyseret. Ellers går mandagen stille og roligt.
Tirsdag kommer Jørgen med brød til formiddagskaffen. Det er forfriskende – jeg har faktisk savnet det friske morgenbrød, som der altid er på hospitalet. Spøg til side. Kate benytter lejligheden til at aflægge sine kolleger et besøg. Naja melder også sin ankomst, og hun kommer midt på eftermiddagen, og da Naja og jeg beslutter at lave tapas fra en nyindkøbt kogebog i Netto, ender vi med at invitere Tor til middag. Det er bare skønt med alle besøgene. Jørgen kørte dog hjem efter, vi havde drukket en enkelt eftermiddagsbajer.
På grund af mine problemer natten med at sove i forvejen, forsøger jeg at undgå middagsluren, men jeg er altså nødt til at tage en halv time på den ene side, inden Naja og jeg bruger 1½ på tilberedningen af vores tapas, men så er de også både rigelige og udsøgte. En virkelig fin og afvekslende middag. Det har jeg faktisk også savnet, siden jeg blev udskrevet fra hospitalet, hvor der hver dag var mange afvekslende retter at vælge imellem?
Som jeg skriver i toppen, er det nu onsdag. I dag er det kollegerne Palle og Palle, der kommer på besøg. Kate tager ned og ser til båden, når de kommer slæbende med alskens drikkevarer fra de mange gode kolleger på Selandia og HHC. Det er vigtigt for mig at høre nyt og bevare tilhørsforholdet, og det er mig indtryk, at jeg heldigvis er savnet, selv om kollegerne har gjort sig umage for at begrænse ”mine arbejdsopgaver” med tilpasning af fagbeskrivelser til det minimale. Det bliver et utvivlsomt et spændende efterår fagligt, og jeg håber planerne bliver virkeliggjort. Desværre må jeg meddele, at jeg er sygemeldt, og jeg ikke kan sige noget som helst om udsigterne for, hvornår jeg kan genoptage arbejdet, men hvis undervisningen skal foregå på et stort 1. semesterhold, kan jeg måske nyttiggøre mig som ekstralærer også midt i efteråret. Heldigvis drejer snakken sig også om andet end arbejde – om musik, om øl og vin – og selvfølgelig om mig – en god kammeratlig snak. Jeg er træt – ikke fysisk, og har brugt mit forråd af ”ord-kvababbelser”, men jeg håber, at de snart kommer igen.