Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

søndag, september 03, 2006

Desværre er jeg ikke sluppet for forkølelse. Den er ikke væsentlig generende, men den er der. Måske er det mit konstante forbrug af Panodil, der begrænser generne?
Netop i dag er det en måned siden, jeg er blevet opereret, og kort efter var det som smerterne i nakken blev mindre, men de er langsomt vendt tilbage, og jeg har i et stykke tid spist den størst tilladte dosis af Panodil. Både Naja, Tor og Nana synes, jeg taler bedre. For Kate og mig, der ”går i det til daglig” er det sværere at bedømme.
I aftes faldt det sidste sår af operationsarret, så efter hårvasken tager vi et nyt foto til galleriet på hjemmesiden.
Jeg venter stadig på en indkaldelse til samtale fra Rigshospitalet. Ifølge hæftet ”Dine rettigheder som kræftpatient” skal Rigshospitalet inden 8 hverdage fra modtagelsen af henvisningen – det var i mandags – meddele, om hospitalet kan tilbyde behandling inden for den maksimale ventetid. Så det svar venter jeg – utålmodigt – en af de nærmeste dage. Omtalte hæfte er i øvrigt meget informativt. Det behandler mange relevante emner og burde tilbydes af ethvert sygehus en af de første gange en patient præsenteres for sin diagnose. Og figuren om maksimale ventetider på side 18 bør gennemgås med den enkelte patient med fastsættelse af konkrete datoer eller intervaller, så er ventetidsgarantien anvendelig.
Måske kan gennemgangen af figuren foretages af en patientvejleder. Jeg har sendt en e-mail til min patientvejleder med figuren og anmodet om, at hun udpeger, hvor i figuren jeg tidsmæssigt befinder mig, og jeg glæder mig til at høre svaret.
Nu handler det igen om ventetid! Øv – det behøver jo ikke at være så surt.
Naja, Tor og Nanna kom besøg i går, og jeg lavede en middag med en ”ny” vietnamesisk fisk – meget lækker. Det bliver ikke sidste gang, vi spiser sådan en. Naja overnatter og er her stadig. Jeg har tidligere skrevet om, hvor stor glæde jeg har af computeren under min sygdom og mine hospitalsophold, og at jeg overvejer at udskifte min gamle, tunge og i skødet meget varmende bærbare med en 17” MacBook Pro. Som masterstuderende og lærer kan jeg få rabat. En af rabatmulighederne er af jeg som tillæg kan købe en iPOD meget billigt, men sådan en har jeg allerede. Det har Naja ikke, og hun vil gerne have en. Derfor er mit forslag, at jeg køber en MacBook og en iPOD. IPOD’en sælger jeg videre til Naja til næsten fuld pris, så jeg scorer rabatten, men Naja har selvfølgelig et helt andet – urimeligt forslag. Overvejelserne og forhandlingerne fortsætter nok lidt endnu!