Turen søndag til Strålehallen på Riget går glat, og selv om vi kommer for tidligt starter behandlingen straks. Kate inviteres med ind til strålekanon nr. 7, som er mit faste tilholdssted. Hun ser på, mens jeg lægger mig på briksen, og alle indstillingerne bliver foretaget. Jeg kan forstå, at det ikke er mig selv, der er blevet selvlysende – det ér de røde og grønne laserstråler, der bruges til at fiksere mine tatoveringer, således at strålekanonen rammer helt rigtigt. I morgen tager jeg kamera med, så vi kan fotografere opstillingen. Det er svært at forestille sig, hvordan det hele foregår. Strålebehandlingen varer kun 1 minut på hver side, men her lukkes alle ude, bortset fra mig.
Det er en lang tur fra Næstved til Riget og retur hver dag, men vi har nok fået den mest fleksible ordning, der er mulig. Riget tager sig af min kræft og Næstved tager sig mig af mit forhøjede blodsukker, og jeg kan komme og gå, næsten som det passer mig. Det er en stor behagelighed, specielt en dag som i dag, hvor Kate har fødselsdag. Jeg spiser morgenmad hjemme, tager til Riget, spiser frokost hjemme, drikker kaffe med hjemmebagte rosinboller, spiser middag på restaurant og sukkerfrit slik til fjernsynet og ind imellem kontrolleres blodsukkeret og suppleres med insulin på Næstved sygehus. Og så overnatter jeg på sygehuset. Det kan ikke være mere fleksibelt.
Og vi holder den bedst mulige fødselsdag for Kate sammen med Naja, Tor og Nana.
Med udsigten til 10 gange strålebehandling afbrudt af 2 dages pause, og herefter 2 ugers rekreation inden en måske langvarig om hård behandling med kemoterapi har Kate besluttet at blive hjemme fra Australien i denne omgang. Ærgerligt, at det ender sådan, men det er svært at finde en anden løsning. Dette får Kaj at vide, da han ringer for at ønske Kate til lykke med fødselsdagen. De aftaler, at Kate tager til Århus, så de sammen kan udrede trådene med afbestilling, forsikring, aflevering af lægeattest osv. en af de dage i den kommende uge, hvor jeg ikke skal have stråler. Kaj er som sædvanlig large og meddeler, at uanset, hvad han beslutter om sin egen tur, så har Kate en rejse til gode en anden gang – en alle tiders fødselsdagsgave. Det vigtigste er trods alt behandlingen af min sygdom, og jeg er overbevist om at Kaj finder en passende udvej – jeg glæder mig, til vi ses senere på måneden.