I dag skal jeg have den sidste strålebehandling, og derefter skal vi til ”afsluttende samtale” med en læge fra Strålehallen. Hvad en ”afsluttende samtale” i Strålehallen indebærer, kan jeg kun gætte på. Usikkerhed. Det er nervepirrende og stressende. Tor kører med os til Riget. Det skaber trods alt tryghed, at han vælger at bruge en feriedag til at følge med ”sine gamle”.
Forhåbentlig får vi også kontakt med Onkologisk Klinik, der skal varetage den videre behandling med kemoterapi.
For et stykke tid siden fik jeg en lille tegneserie af Kate om to harer, lille hare og store hare. Den hedder: ”Hvor højt tror du jeg elsker dig”. Normalt står den på min sengereol, men jeg er meget nærsynet, og tegneseriens format er temmelig lille, så selv om jeg anstrenger mig, er det svært at få øje på bogstaverne på omslaget. Tegneserien handler om de to harers anstrengelser og krumspring for at vise, ja – hvor højt de elsker hinanden. Kate og jeg har snart kendt hinanden i 37 år, og det er sjældent, at vi anstrenger os i den retning. Jeg tror det er tiden i dag, hvor den lille tegneserie skal medbringes, mens vi er på vej i bilen. Det kan være, der er gode ideer at hente.
Lidt tilbageblik.
I søndags var vi til frokost hos Jytte og Jørgen efter strålebehandlingen, og det var lækkert bare at kunne sætte sig til et veldækket bord og spise. Mens vi spiser bemærker Jytte, at jeg bevæger hovedet langt mere ubesværet end jeg plejer. Jeg er ikke så stivnakket, som jeg plejer. Det er sikkert rigtigt, men en observation jeg ikke selv har gjort. Hvis det er et resultat af strålebehandlingen, så kan det tyde på, at der er noget hjælper.
Mere tilbageblik.
Torsdag i sidste uge var der velkomstmiddag for de internationale studerende på HHC. Et hyggeligt og velbesøgt arrangement, og jeg ærgrer mig over, at det i år er nødvendigt at melde afbud. Stor er glæden dog, da jeg efterfølgende får en e-mail fra en de studerende, der roser min undervisning og min tålmodighed, selv om glæden bliver lidt mindre, da jeg får endnu en e-mail fra min gode kollega Palle L med to fotos, hvor han rigtig mænger sig med de smukke unge kvindelige studerende. Misundelse – næh, nej – men måske skal jeg sende billederne videre til Palles kone, så kan han lære det – kan han.