Kl. 04 vågner jeg frisk og udhvilet efter, jeg stort set har sovet i to døgn. Og jeg føler mig glimrende tilpas. Jeg er faktisk lidt sulten og er ikke så tør i munden, som i de foregående dage.
I de to sidste døgn er der foregået en kamp mellem bivirkningerne af medicin og bivirkningerne af ingen medicin, og efter Kates kontakt til Rigshospitalet i går er det tilsyneladende lykkes at finde et bedre leje end ingen medicin. Det drejer sig om binyrebarkhormon, som jeg var helt trappet ud af i 1 døgn efter en hurtig nedtrapning på 5 dage. Det har tilsyneladende været for hurtigt. Så nu får jeg igen en mindre dosis og skal trappes ud lidt langsommere.
Ja – dagene efter min fødselsdag er desværre dårlige – med ondt i halsen, feber og ingen appetit – influenzalignende symptomer uden snue. Jeg sover næsten hele tiden – og sveder så det drypper. Onsdag morgen fortsætter symptomerne, og Kate kontakter Onkologisk Klinik på Rigshospitalet for at få råd og vejledning. Og så venter vi på, at en læge ringer tilbage. Der er jo sket meget i den senere tid: strålebehandlingen er stoppet, binyrebarkhormonbehandlingen er nedtrappet og stoppet, klumpfødderne er forsvundet, det meste af mit hår er faldet af og svingende blodsukker. Kroppen er udsat for ekstreme påvirkninger. Det trækker imidlertid ud med tilbagemeldingen fra Rigshospitalet, og Kate ringer til vores egen læge. Han skal være vagtlæge på sygehuset om aftenen, og siger vi bare kan komme. Efter et par telefoniske rykkere lykkes det endelig at få kontakt til en læge på Rigshospitalet, som straks sætter mig i behandling med binyrebarkhormon igen – i lille dosis. Jeg er stoppet for hurtigt og for brat. Men for en sikkerheds skyld bør en læge kontrollere om jeg har halsbetændelse, og vi tager til vagtlægen, dvs. vores egen læge. Jeg har ikke halsbetændelse, men halsen ser lidt irriteret ud, formodentlig på grund af strålerne, og han foreslår et middel til at gurgle i, som kan lindre. Så efter en nedtrapning af binyrebarkhormon er jeg på optrappet igen, plus endnu en medicin, som skal gurgles. Medicinsk er det et skridt frem og to tilbage? Men jeg har heldigvis, hverken halsbetændelse eller anden infektion. Min tilstand kan ”normaliseres” ved en lidt langsommere nedtrapning.
Nu kan jeg også huske, hvorfor min fødselsdag ikke nåede at komme på bloggen i tide. Netop på fødselsdagen får jeg en ny computer, en bærbar med 17” skærm, og den skal jeg selvfølgelig ”lege” med. Det er fødselsdagsgaven til mig selv. Med det samme skal jeg lige genopfriske, hvordan det er at have en Macintosh. Det er er efterhånden nogle år siden, og der er sket meget. Mac var helt klar min foretrukne platform fra jeg købte den første computer i 1986 til jeg fik den første arbejdspladsbetalte bærbare i 1998. Nu har min Mac 2 Intel-processorer, der også kan startes med XP Professional, hvis det er nødvendigt. Der er imidlertid utrolig meget af det programmel, jeg bruger i undervisningen, som også findes som Open Source til Mac, og jeg må indrømme, Mac’ens lækre design og brugergrænseflade bliver hurtigt en vane. Desværre har der i de to sidste døgn ikke været ressourcer til at udforske særlig meget. Dog har jeg installeret de to udviklingsmiljøer i Mac-versionen, som jeg bruger mest i undervisningen, og de ser ganske lovende ud. Til undervisningsbrug mangler jeg tilsyneladende kun Office-pakken og Studio 8, som begge findes til Mac, og mon ikke Selandia har licens til brug af programmel til Mac, hvor programmellet eksisterer? I modsat fald må jeg bide i det "sure æble" og installere Windows XP Professional. Det bliver jeg nok nødt under alle omstændigheder for jeg kan ikke afvikle ”Det levende søkort” på en Mac, og det vil sikkert også være lærerigt at etablere denne dobbeltkonfiguration. Det er i hvert fald en god beskæftigelse at fortsætte udforskningen nu, når kræfterne tilsyneladende er vendt tilbage.