Det har været et fantastisk godt døgn. Torsdag er jeg vågen fra kl. 04 om morgenen og til kl. 24, og selv da jeg er kommet i seng har jeg svært ved at falde i søvn.
I løbet af dagen har jeg fået god gang i brugen i Mac’en. Jeg skal forberede en eventuel indlæggelse i forbindelse med kemoterapien på Riget. I første omgang skal iTunes, musikprogrammet have noget at spille med, og alle musiknumre fra den gamle pc er blevet overført. Den næste opgave er at overføre fotos. Så kommer jeg til XAMPP, der er et installationsprogram til Apache, MySql, PHP, PEAR og PERL mm. Denne installation indeholder mange af de vigtigste udviklingsværktøjer til eksamensopgaven på min masteruddannelse, og den håber jeg at gennemføre på den nye Mac. Så mangler jeg bare at få Mac-versionerne af Office og Studio 8.
En facilitet på Mac’en er allerede uundværlig. Når det er mørkt kommer der automatisk lys i tasterne, og hvis jeg vågner for tidligt, kan jeg arbejde eller udforske uden at tænde lyset. Hvis jeg skal indlægges på Rigshospitalet kan det være endnu mere værdifuldt i selskab med snorkende medpatienter. (Jeg snorker ikke selv – så meget – mere!).
Tilbagegangen til en lille dosis binyrebarkhormon har gjort underværker. Og skyllemidlet til halsen er faktisk ikke så slemt. Det smager som Jägermeister, og nu når jeg helst ikke må få alkohol, såh … er det bedre end ingenting.
Tor kommer som så ofte lige forbi – omkring middagstid. Onsdag kom Naja også lige forbi – og spiste med. Det er da også hyggeligt.
Her til morgen vågner jeg først kl. 7, frisk og veludhvilet.
Det er en dag, hvor jeg igen skal til lægen, der skal udfylde en flere sider lang attest, da kommunen ønsker en vurdering af min tilstand, min behandling, tidshorisonten og mine fremtidige muligheder for at genoptage mit normale arbejde. Jeg håber selvfølgelig, at udsigterne for at komme i gang igen efter endt behandling er gode. Jeg er alt for ung til at blive pensioneret nu.
Efter jeg er kommet ovenpå igen, skal jeg have arrangeret det tredje fødselsdagsselskab. Nu har vi holdt fælles fødselsdag med vores unge og Kates gamle. Vi har holdt sammenskudsgilde med Lisbeth og Hansen. Tilbage er mine brødre og svigerinden. Det skulle allerede være arrangeret, men så fik jeg det så dårligt, og nu må vi se om det kan lade sig gøre her i weekenden. Jeg bliver nok nødt til at ringe op selv – og bryde med mit princip om ikke at tale i telefon. Det bliver dagens svære opgave.
Og så tror jeg, at jeg vil sætte Kate på opgaven med at skaffe mig lidt mere hår på hovedet. Hvis jeg kan få hår, som den forhenværende italienske fodboldspiller Roberto Baggio, så slår jeg til.