Kære dagbog. Sådan var der vist i gamle dage en tegneserie, der indledte igen og igen. Jeg kan ikke huske hvilken, men jeg kan jo fortsætte kære Internetdagbog, for det er, hvad min weBLOG er. Selv bruger jeg bl.a. Internetdagbogen til at fastholde, hvad der sker og hvorfor. Jeg har ikke skrevet i flere dage, for det har været svært at finde ud af, hvordan jeg egentlig har det med kemoterapien. Der har været dage, hvor jeg har været forfærdelig træt og sovet det meste af tiden. Appetitten har været begrænset, men pludselig i går vågnede jeg tidligt op veltilpas og veludhvilet. Det samme er nu sket i dag.
I går var i det hele taget en god dag. Vågen fra kl. 05.30 til 23.30, veltilpas med god appetit hele dagen, blodsukker ok, klumpfødderne er væk. Hvad er anderledes? Binyrebarkhormonerne er nede på 25 mg om dagen. Jeg kan klare mig med 20 enheder langtidsvirkende insulin, og for at styrke appetitten er jeg begyndt at tage en kvalmestillende pille et stykke tid før hvert måltid. Jeg ved ikke, hvad der virker, men så længe det går godt fortsætter jeg, og i går var der ingen problemer med appetitten til at fortære middagsmaden bestående af flæskesteg med rødkål og kartofler.
Af og til føles det som om kemoterapien gør sin virkning. Det er bare gætteri, men der, hvor jeg tror kræften sidder, er der af og til en ”mudren”, og jeg forestiller mig, at det er når cellegiftene går til angreb på de syge celler. Bortset fra om natten, så er jeg stadig smertefri vha. Panodil. Hvis jeg dropper Panodilerne vil smerterne måske træde frem? Så det gør jeg ikke!

I lørdags skulle Kate rejse til Australien med Kaj, hvis ikke det lige var for min sygdom … Heldigvis har Kaj fået en anden rejseledsager og er nu i Sydney. Og heldigvis er Kate herhjemme. Det må være mærkeligt, at være med til at arrangere en rundtur til et kontinent på den anden side af jorden og være nødt til at melde afbud. Vi tog en tur til lufthavnen lørdag formiddag og vinkede farvel – og vi sender selvfølgelig en hilsen, hvis de i læser BLOG’en down under …
Lørdag kom også henvisningen til de kommende blodprøver, der skal tages både på Næstved Sygehus og Rigshospitalet og planen for den næste serie kemoterapi, der starter den 10/11, så nu kører kemoen på skinner.
Forleden fik jeg en e-mail fra Mona. Hun har besøgt sin læge medbringende Stigs journal. Monas læge bekræfter, at Stigs kræft ikke er arvelig, ligesom Rigshospitalets professor gjorde overfor os sidste uge. En glædelig oplysning ikke mindst set i lyset af alle de efterkommere vi har i familien.
I starten af mit sygdomsforløb havde jeg kontakt til juristen i Handelsskolernes Lærerforeningen, dvs. min fagforening. I denne måneds udgave af fagbladet Handelsskolen er der en artikel med titlen: ”Når en medarbejder får kræft”, der er skrevet af en konsulent fra Kræftens Bekæmpelse. Jeg tvivler på, at det er en tilfældighed, og glæder mig over mit fagblad er med til at bringe information af denne karakter – selv om årsagen ikke er særlig opmuntrende, hvis jeg altså er skyld i artiklen.
I går kom mine kolleger Palle og Palle på besøg. Det er rart at høre om situationen på Selandia og også at orientere om min egen situation. I det hele taget får jeg heldigvis mange invitationer og tilbud om besøg i øjeblikket. På grund af trætheden har jeg været lidt tilbageholdende, men nu kan det da godt være, jeg skal give los …?