Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

torsdag, december 21, 2006

I dag torsdag skal jeg til Næstved sygehus og have taget blodprøver, som straks skal sendes til Rigshospitalet. Næh - det er først i morgen, og i morgen er det også sidste dag i denne serie kemoterapi.
De sidste par dage er det gået langsomt fremad, og bivirkningerne er blevet mindre – dvs. jeg har stadig svært ved at spise tilstrækkeligt, men det går godt nok med at drikke og spise alle pillerne – også de store kemopiller. Som drikke foretrækker jeg specielt appelsinjuice og proteindrik med smag af chokolade og mokka.
Det bliver spændende om dagens blodprøver er tilfredsstillende, eller om det er nødvendigt med tilskud af en eller anden slags, som efter den 1. serie kemo.
I går var det meningen, at jeg skulle besøge Palle og Palle på Selandia, men jeg måtte melde afbud, og det var nok også det bedste, for da vi senere forsøgte os med en tur til Bilka svigtede kræfterne, jeg blev svimmel og vi måtte tage retur.
I dag til morgen er det lykkedes ret hurtigt at spise det traditionelle franskbrød med smør og marmelade og kemopillerne. Mon ikke den fremgang fortsætter, når kemobehandlingen ophører på fredag? Så er der en lang juleferie på mere end 14 dage uden kemoterapi.