Jeg skal åbenbart passe gevaldigt på med at udtale mig om, hvordan jeg har det og sige som Jesper Klein: ”Jeg ved det ikke!” Nu er jeg hjemme igen, og jeg vil nu alligevel komme med en forsigtig optimistisk udmelding – ingen kvalme her til morgen – måske fordi Kate har hentet frisk morgenbrød inklusive tebirkes. Hvis det er det eneste, der skal til, så er jeg sikker på, at Kate ofrer sig hver morgen – ik’. Det er utroligt, hvad saltvand kan gøre – og tebirkes.
Gennem min indlæggelse både på Riget og på Næstved sygehus har jeg fået adskillige liter saltvand som drop, og det har kvikket mig op.
Derimod har maden på Næstved sygehus været elendig, og det selv om vi kan læse i lokalavisen, at maden i Storstrøms Amt er en del af sygdomsbehandlingen. Så ser det desværre ikke godt for patienterne. For en som mig, der har været appetitløs, er det en katastrofe, at maden er for speciel, og at der ikke er alternativer. Der er brug for ganske almindelig dansk mad med sovs og kartofler suppleret med et alternativ eller to. Når maden samtidig er kedelig og tør og alt for salt, har jeg meget vanskeligt ved at forstille mig, hvordan maden kan indgå aktivt i sygdomsbehandlingen. Næstved må kunne lære noget af køkkenet på Riget.
Men jeg har dog været mere glad for behandlingen på Næstved sygehus i denne omgang – end i de sidste omgange – bortset fra maden og lugten. Jeg tror det skyldes mere gennemgående personale både om dagen og om aftenen. Det giver bedre information om medicin og mere kontinuert udlevering på de rigtige tidspunkter. Nu er der også indsendt ansøgning om medicintilskud så jeg fremover kan hente medicin gratis på apoteket, og i det hele taget er det kommet mere styr på indtagelsen af min medicin – hvilket måske er også årsagen til den forsvindende kvalme.