Den 2. januar 2007 er jeg til CT-scanning på Rigshospitalet. Det er ikke slemt. CT-scanneren er et apparat med et stort rundt hul i midten, som jeg køres igennem på en slags bænk. Før scanningen får jeg besked på at drikke ½ liter vand. Først køres jeg igennem scanneren en gang, så der kan laves en eller to oversigtsscanninger til planlægning af den egentlige scanning. Derefter sprøjtes kontrastvæske i årerne, og den egentlige scanning foretages. Kontrastvæsken føles varm, og det er der også brug, fordi scannerrummet er så hundekoldt, at sygeplejersken undskylder for sine kolde fingre. Samtidig får jeg et lille tæppe til at dække maven, for bukserne og bæltet skal skubbes lidt ned. Selve scanningen tager kun få minutter, hvor jeg skal trække vejret ind og holde det.
Efter scanningen går vi på jagt efter nogen, der kan hjælpe os med de 3 sidste sider af min journal, som Europæiske Rejseforsikring skal have tilsendt. Vi vadede selv til en forkert afdeling, derefter til den rigtige, dvs. 5043, som henviser os til ambulatoriet 5013, som vist nok ender med at love at sende en kopi til os. Vi vil helst sende journalen selv, så det er muligt at vedlægge yderligere oplysninger, alt efter planlægningen af den videre behandling, som aftales den 8/1 2007.
Derefter tager vi til Naja og Ole, der giver frokost. Jeg er stadig hæmmet af nytåret – ikke af tømmermænd, men jeg er nødt til at spise en fransk hapsdog på vejen forbi Rigets Café. Jeg har tilsyneladende en trang til fastfood i øjeblikket. Det er dejligt, at Naja er kommet hjem fra London, og er havnet i en lejlighed så tæt på.
I dag har vi fået lægeerklæring fra vores læge til brug for afbestilling af Kates rejse til Australien. Den bliver straks kopieret og sendt til Gouda Forsikring, hvor Kaj har tegnet rejseforsikring. Det har allerede taget meget lang tid for behandling af denne sag, ligesom behandlingen af andre pengesager i forbindelse med min sygdom. F.eks. mangler jeg stadig at få udbetalt kørselsgodtgørelse for transport mellem Næstved og Rigshospitalet, selv om jeg blot skulle henvise til patientvejlederen, som vi har været i kontakt med nogle gange. Men nu er amtet jo nedlagt – og hvad så? Jeg rykker endnu en gang!