Det er snart lang tid siden, at jeg har har skrevet sidst. Mest fordi det går godt. I går var jeg på besøg hos kollegerne på Selandia. Jeg deltog i det månedlige lærermøde, og det var rart at blive ajourført om de netop afviklede og de kommende aktiviteter. Åbenbart gør parykken mig svær at genkende. For to af kollegerne lykkedes det ikke umiddelbart at se, hvem jeg var. Men de har selvfølgelig heller ikke set mig siden sommerferien 2006. Det er i det hele taget gået så godt, at jeg næsten har været på gaden hver dag - enten alene eller på indkøb sammen med Kate, og på søndag er vi inviteret til eftermiddagskaffe hos Conny og Julius i deres nye lejlighed. Det bliver hyggeligt. Nu er det spændende, hvad der sker, når jeg går igang med den næste serie kemoterapi. På mandag skal jeg til Rigshospitalet til undersøgelse - primært blodprøver - og tirsdag formiddag starter selve behandlingen med kemoterapi. Vi har endelig fået udbetalt kørselsgodgørelse til Rigshospitalet, som vi straks har omsat i et godt tilbud til StofaTV, som giver os mere end. 20 ekstra TV-programmer, hvilket er rart, når en stor del af tiden skal fordrives alene. Hvis den næste serie kemo giver flere bivirkninger kan jeg fordrive tiden i sofaen og zappe fra den ene kanal til den næste.