Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

onsdag, februar 07, 2007

Min 5. serie kemoterapi er nu i gang. Blodprøverne mandag er, som de skal være. En helt ny, yngre kvindelig læge undersøger mig, og erklærer sig tilfreds med lunger og hjerte. Vi spørger til smerterne i mit venstre skulderblad, som oftest forekommer sidst på morgenen, når de smertestillende piller ikke virker længere. Da dosis af de smertestillende piller er meget lille, foreslår lægen, at dosis hæves til 3 piller om dagen i stedet for 2. Det accepterer jeg at prøve.

Jeg overnatter på Riget, som jeg plejer, og Kate kører hjem, så jeg er til stede, når kemobehandlingen starter tirsdag formiddag. (Og vi behøver ikke køre hjemmefra så forfærdelig tidlig tirsdag morgen.) I det hele taget forløber både mandag og tirsdag afslappet og fleksibelt. Vi kan selv vælge, hvornår vi kan tage på cafeen og spise lidt fastfood, for frokosten er ikke særlig tiltalende netop disse dage.

Efter Kate er taget hjem mandag eftermiddag, tager jeg en lur inden aftensmaden, der til gengæld er særdeles delikat: Store hjemmelavede kødboller med ris i stærkt krydret sur-sød karrysovs og med rødgrød og fløde som dessert.

Efter Troels Køvedal har været i Kina på TV går jeg ud i fællesstuen og nyder lidt frugt, kage og drikkevarer. Da det er roligt på afdelingen, får jeg hurtigt selskab af en af de erfarne sygeplejersker, som jeg har talt med så ofte før. Det er iøvrigt karakteristisk, at personalet på afdelingen som regel er de samme. Vi taler blandt andet også om mine smerter i venstre skulder, og hun vil lægge en besked til den mere erfarne læge, der kommer til stuegangen tirsdag formiddag, for man skal ikke finde sig i smerter - der er så mange muligheder for behandling. Jeg får en sovepille til at overdøve min medpatient og overdosisen af binyrebarkhormon, der virker som speed. Sovepillen virker efter hensigten, og jeg sover glimrende, helt til kl. 7:30.

Mærkeligt nok er morgenmaden altid let at indtage på Riget. Jeg konsumerer som sædvanlig en amagermad med marmelade plus endnu en grov franskbrødmad.

Til stuegangen drøfter jeg smertelindring af skulder med den mere erfarne læge, og vi bliver enige om først at prøve med en ekstra pille, og hvis den ikke hjælper, må jeg kontakte ambulatoriet, så der eventuelt iværksættes strålebehandling af den smertende skulder. Skulderen behandles i forvejen af kemoterapien, men hvis stråler kan forbedre smertebehandlingen, så skal dette forsøg ikke undlades.

Tirsdag formiddag går i øvrigt fornøjeligt med 2 afsnit af en af mine favoritserier MASH4077 og en af mine favoritfilm på computeren "Jeg elsker soldater" indtil Kate kommer og kemobehandlingen går i gang ca. kl. 11:00. Vi kommer af sted fra Riget ca. kl. 13:30, og smutter lige forbi Computercity for at kigge på et fladskærmsTV. Jeg ved ikke helt om, vi besluttede at købe, men vi fortsatte videre til Bispebjerg Kirkegård og lagde 2 blomster inden det gik hjemad.

Hos Svends møbler i Næstved kom vi lige forbi en lænestol, der kan lægges ned med tilhørende skammel. Desværre var den ikke i elfenbensfarvet læder som Kates sofa, så den er bestilt til uge 12.

Og indtil videre går alt godt - uden bivirkninger.