Det var ventet. I går kom brevet med min endelige afskedigelse. Selv om det var ventet, er det en mærkelig følelse at blive afskediget på en så kedelig baggrund – fra sygdom til pension – i en alder af 54 år. Selandia betaler ca. 12.000 kr. til dækning af efterårssemestret på min masteruddannelse, og Selandia vil til efteråret tilbyde mig beskæftigelse i form af censur og udviklingsopgaver i det omfang, jeg selv ønsker det. Samtidig får jeg lov til at beholde den iPOD, jeg fik udleveret sidste forår. Den har også indgraveret mit navn, og mit masterstudium vil sandsynligvis også involvere podcasting. Endelig har Selandia givet tilsagn om at indgå i en ordning, der medfører, at jeg får yderligere 3 skalatrin tilskrevet til min pensionsanciennitet. Denne ordning er vist også tiltrådt af pensionskassen, men ikke bekræftet endnu.

Afskedigelsen træder i kraft den 30. juni, med 3 måneders varsel, dvs. med forkortet opsigelsesvarsel i forhold til de 7 måneder, jeg ellers har ”opsparet”. Samtidig mister jeg retten til alle opsparede feriepenge. Selv om pensionen er god – sikkert den bedst mulige – så kompenserer den ikke for min lønnedgang. Sammen med det forkortede opsigelsesvarsel udgør ”konfiskationen” af feriepengene fra 2005, 2006 og 2007 en betydelig sum. Så jeg håber, at udbetalingerne fra pensionskassen kører på skinner fra afskedigelsesdagen.

Mandag skal jeg indlægges på Rigshospitalet til en ny serie kemoterapi. Jeg starter med nyrefunktionsundersøgelse og blodprøver. Det er kl. 9, så vi håber på, at mange mennesker er taget på påskeferie og trafikken er begrænset ellers er mandag morgen ikke sjov på motorvejen. Om eftermiddagen undersøgelse og samtale med sygeplejerske og læge, når resultaterne for formiddagens prøver foreligger. Hvis tiden er til det, besøger vi sikkert Naja, inden Kate kører hjem. Jeg overnatter på hospitalet til om tirsdagen, hvor selve kemobehandlingen begynder.

Hvis det går lige så godt med den næste behandling som den, der netop er afsluttet, så er det også muligt at holde påskeferie, og vi skylder jo et påskeæg til Tina og Lars. Det må vi finde ud af, og det kan være, at Kate cykler til Køge på sin nye el-cykel med batterihjælpemotor. Det kan jo være at el-cyklen skal erstatte Peugeot’en, når vi skal leve af min pension, og Kate er allerede begyndt at cykle til arbejde. (Vi har i øvrigt en næsten ny Kildemoes damecykel med 7 indvendige gear til salg.)