Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

fredag, april 13, 2007

Der er en enkelt henvendelse på vores båd – en telefonopringning, som vi håber på, vil besøge os i weekenden, så vi venter spændt.

Ellers er det jo pragtfuldt vejr. I dag har jeg siddet både på torvet og på terrassen og nydt solen.

Det største problem med min sygdom i denne serie er, undskyld mig, forstoppelse. Det er den smertestillende medicin, der har som bivirkning, at de nedre dele af fordøjelsessystemet desværre også bliver ”bedøvet”. Hidtil har jeg klaret mig med nogle dråber suppleret med store mængder sukkerfri Läkerol, der faktisk har en udmærket laksaterende effekt. Med andre ord, de har suppleret hinanden og holdt maven i gang. Men nu har jeg lokket Kate til at ringe til Rigshospitalet for lidt råd og vejledning – jeg var lige ved at skrive ”assistance”, men det kan jo let misforstås. Vi har fået råd om at supplere med andre medikamenter, som skal købes på apoteket i morgen.

Det ser også ud til at de seneste målinger af blodtryk viser at dette er dalende, og måske behøver jeg ikke længere blodtryksmedicin. Det skal kontrolleres hos lægen i næste uge. Det er med at slippe for al unødig medicin, og bortset fra den første dag, har jeg også holdt nedtrapningen af binyrebarkhormon, som på onsdag skal nedsættes med yderligere 5 mg.