Det har været en periode med selskabelighed og ingen kemopiller. Fredag aften er alle nytårskursisterne samlet til middag hos kurmagerne, og vi ender selvfølgelig i Hugo’s Vinkælder. Det er en hyggelig aften, og vi kører først hjem omkring kl. 23.00. Middagen med kylling i karry og oksekød i sursød sovs smager lækkert og jeg drikker både rødvin og belgisk øl. (Rødvin til maden og øl hos Hugo). Men puha, hvor vi stinker af røg efter turen i Hugo’s.

Lørdag eftermiddag har vi besøg af Kjellaug, Tina, Lars og børnene. Påskeægget, som vi skyldte dem afleverer vi allerede om fredagen, da vi alligevel er i Køge.

Det er to hyggelige dage, og det går rimeligt godt, selv om jeg er på nedtrapning af binyrebarkhormon. Til gengæld får jeg ikke noget ud af mit besøg hos lægen om torsdagen. De sidste gange, hvor jeg har fået kemo på Rigshospitalet, har jeg samtidig fået fornemmelsen af, at mit blodtryk er tilstrækkeligt lavt, så jeg kan undvære blodtryksmidicinen. Men desværre, det er lægen ikke enig i. Med medicin er blodtrykket perfekt, så jeg slipper ikke for den pille – i denne omgang.

Og så er der alt papirarbejdet. I løbet af ugen har jeg skrevet e-mails til stort set hele kongeriget. Til socialrådgiveren på Rigshospitalet, som jeg gerne vil have en aftale med næste gang, jeg skal på Riget. Hun har ikke svaret mig endnu. Jeg har skrevet til Topsikring, FTF-A, LD, ATP m.fl., som jeg har et eller andet økonomisk mellemværende med. Det er formodentlig kun LD og ATP, der giver afkast, men lidt har jo også ret, og min tjenestemandspensionssag ser ud til at ende på bedst mulige måde. Selandia har meddelt pensionskassen, at jeg er afskediget pr. 30/6, så udbetalingen af pensionen kører forhåbentlig på skinner – og forud ligesom min løn. Nu skal jeg bare bestille et nyt skattekort, der passer til min fremtidige inkomst, når jeg har styr på denne.