Jeg har før berettet om resterne af min studiegæld, og jeg synes, at den nu må være forældet og bør eftergives. Jeg bliver pensioneret og kan ikke længere arbejde som underviser – med det jeg er uddannet til. Derfor har jeg endnu en gang ansøgt om eftergivelse, men det er Skat, som står for den slags sager ikke indstillet på. Jeg kan få nedsat den månedlige ydelse, men eftergivelse, det kan der ikke blive tale om. Tilbagebetalingsperioden bliver bare forlænget med samtidige trusler om indeholdelse i eventuel overskydende skat og andre offentlige ydelser. Det har jeg nu ikke noget af. Samtidig kan arbejdsmarkedsaftalte persioner som PFA, ATP m.fl. først udbetales fra 65 år. Hvis jeg lyder en smule irriteret, så er det sikkert rigtigt. Vi har nu meddelt sagsbehandleren i jobcentret i Næstved Kommune, at jeg er afskediget pr. 30/6 og søger offentlig førtidspension. Derfor skal jeg ressourceprofilvurderes, og det bliver spændende at se, hvad det fører til?

I et tidligere indlæg roser jeg mine tidligere kvindelige kolleger for at komme med attraktive tilbud – altså med lån af sommerhus og i det hele taget for at være udfarende og skrive til mig. Det er både uretfærdigt og ensidigt for jeg har faktisk fået lignende tilbud fra Henrik og Ole, som desværre heller ikke har passet ind i vores øvrige planer. Undskyld, at jeg har glemt jer.

Fredag er vi af sted til Rigshospitalet. Jeg skal røntgenfotograferes og CT-scannes, og så venter vi bare på resultatet, og på en indkaldelse til eksperimentelt afsnit. Vi er heldige med selve besøget. Der er planlagt med mere en 2 timer imellem røntgen og scanning, men jeg får lov til at komme ind til scanneren lige efter, vi har drukket en kop cafe latte i Rigets atriumgård. Vi kommer af sted fra 2 timer før planlagt og inden myldretiden, så vi undgår at hænge i varmen på motorvejen.

Om eftermiddagen skal Kate til fusionsfest for personalet i den nye Næstved Kommune. Der kommer mere end 2.000 ansatte. Underholdningen og vejret er perfekt for det udendørs arrangement, men bespisningen fungerer slet ikke, så det ender med at folk flokkes om de nærliggende pizzariaer.

Tor kommer og holder mig med selskab, og vi skaffer i fællesskab aftensmaden fra Rugvænget Smørrebrød. Mørbradbøf a la creme – både billigt og lækkert. Jeg spiser næsten al kødet og sovsen, så jeg får nogen af de gode proteiner og lidt fedt fra flødesovsen. Der kommer vi med garanti igen.

Vi er så småt begyndt at forberede vores tur til sommerhuset i Marielyst, og når vi skal til Sydhavsøerne er det nærliggende også at besøge Onsevig Camping på Vestlolland. Det er lang tid siden – for lang tid siden – at vi har hilst på Hanne og Carl, og vi håber, de har tid til at få os på besøg i et par timer. Jeg skriver i hvert fald en e-mail, og håber på positiv response.