Vagn Jønsson - en sygehistorie eller en syg historie?

Det er ikke sygehusvæsnets skyld, vi bliver syge, men der skal et godt helbred til at være indlagt. Jeg føler, jeg er til for sygehusenes skyld - ikke omvendt! Min sygdom skal indpasses i systemet. Lang ventetid - og jeg har ikke tid til at vente, men en henvisning fra et sygehus til det næste kan tage op til 1 uge og falder udenfor garantien. Vi skal hele tiden skubbe på. Stress og usikkerhed. I denne BLOG forsøger jeg at resumere mine oplevelser i forbindelse med min alvorlige sygdom.

lørdag, juni 30, 2007

Nu er det tid til sommerhus. Vi håber, at det også bliver vejr til det. Lidt over middag tager vi i hvert fald af sted. Tor kører nogenlunde samtidig. Naja og Ole kommer også i eftermiddag, mens Sara og Michael først dukker op i morgen, søndag. Naja og Sara skal ud at lufte deres nye kørekort – som de begge har bestået i første hug.

Strålehallen har tryllet, så de 2 første behandlinger allerede er overstået nu, og vi behøver ”kun” at køre fra Marielyst til Rigshospitalet mandag, tirsdag og onsdag, så bliver det i alt 5 behandlinger, som planlagt. Som tak har vi kvitteret med en stor plade belgisk chokololade, for vi kan regne ud, at nogle af mine tider, ligger uden for normal arbejdstid. Tusinde tak for det. Måske kan Sara og Naja klare køreturene – eller nogen af dem, for det er godt at få øvelse med en rutineret taxachauffør til at finde vej. Samtidig kan Kate slippe for at køre en enkelt eller to gange.

Bortset fra de gode udsigter til en uge i sommerhuset, så er der et lille minus. Jeg har set frem til boblebadet i sommerhuset, men pga. strålerne bliver huden overfølsom og let skadet, så boblebad – ja selv almindeligt karbar er forbudt. Skader kan medføre infektion og er svære at hele.

Og i den mindre delikate ende, så får jeg torsdag en svær forstoppelse, der eskalerer, og det er ikke til at forestille sig, hvor smertefuldt det er. Om aftenen må vi først have fat i vagtlægen, så apotekets vagtordning og hjemmesygeplejen, der kommer på besøg for at hjælpe mig. Men det bliver nærmest værre. Tilbage til vagtlægen, der sørger for aktivering af min åbne indlæggelse på Næstved Sygehus, da han mener hospitalet har nogle medikamenter, der er mere effektive. Men nu er jeg så dårlig, at jeg må have Falck til at hente mig. På hospitalet bliver jeg parkeret i et undersøgelsesværelse, og mens jeg venter på en læge, virker hjemmesygepleskens behandling pludselig. Da lægen kommer bliver vi enige om at tage hjem. (Har jeg glemt at sige at klokken nu er ca. 03.00 og vi skal op igen kl. 05.00 for at være til en ny omgang stråler på Riget kl. 07.30). Hele fredagen er ødelagt af træthed og appetitløshed.

Nu er det lørdag, og den starter godt, så forventningerne til den kommende uge er store. Kommunen har ringet og meddelt, at jeg får førtidspension, og jeg har også fået optagelsesbrev fra Århus Universitet, så i mit efterår er de mentale udfordringer også på plads. Regningen sender jeg straks videre til Selandia.

Det varer nok en uge før, der kommer nye indlæg.